Fragtrater på nøgleruter fra Kina stiger kraftigt efter problemer i Mellemøsten

Der var dog også stigninger på to vigtige handelsruter.
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Priserne på at få fragtet en container fra Kina til Nordeuropa er steget kraftigt i denne uge, efter at rederierne har måttet omlægge ruter og sejle klart længere på grund af krigen i Mellemøsten, hvor flere skibe er blevet angrebet.

Der var dog også stigninger på de to vigtige handelsruter til Los Angeles og New York i USA, viser data for World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry, torsdag.

Det samlede WCI steg med 9,2 pct. i denne uge - trukket op af en massiv fremgang i raterne per fyrrefodscontainer (feu) fra Shanghai til Rotterdam i Holland, der steg med hele 15,6 pct.

På ruten til Los Angeles gik raterne op med 5,8 pct., mens prisen per feu, der fragtes til New York på den amerikanske østkyst steg med 7,8 pct. ifølge Drewry

Der er tale om spotrater også altså priser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også