Mærsk planlægger at sende flere skibe gennem Suez-kanalen

Mærsk besluttede i sidste uge at omdirigere sine skibe.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

A.P. Møller-Mærsk planlægger at sende nogle af rederiets containerskibe gennem Suez-kanalen, når de sejler på ruterne mellem Asien og Europa.

Det fremgår af en opdatering fra rederiets hjemmeside.

Efter flere angreb på skibe i Det Røde Hav besluttede Mærsk i sidste uge at omdirigere rederiets skibe, så de skulle sejle uden om Afrika og Suez-kanalen, men nu vil flere af skibene fortsætte deres rute gennem den travle kanal.

Det første skib, der ifølge opdateringen er sejlet af sted med planer om at holde fast i at sejle gennem Suez-kanalenn, er skibet Maren Maersk, der er sejlet fra Marokko 24. december. Det har allerede kurs mod Suez-kanalen, hvorefter det skal sejle gennem Det Røde Hav og efter planen ramme Singapore 14. januar. Den seneste opdatering viser ti skibe, der står til at skulle fortsætte sin rute gennem kanalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også