Mærsk stopper alle sejladser via Det Røde Hav

Det gælder nu også skibe med last for de amerikanske myndigheder.
Mærsk har truffet beslutningen efter angreb på skibe tidligere på ugen. | Foto: Rene Van Quekelberghe/Reuters/Ritzau Scanpix
Mærsk har truffet beslutningen efter angreb på skibe tidligere på ugen. | Foto: Rene Van Quekelberghe/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller Mærsk stopper nu alle sejladser via Det Røde Hav, også for skibe, der fragter last for de amerikanske myndigheder.

Det oplyser rederiet i en meddelelse til sine kunder ifølge Bloomberg News.

Beslutningen er truffet, efter at to af rederiets skibe tidligere på ugen blev angrebet i Bab el-Mandeb strædet, da de var på vej nord på mod Det Røde Hav. Ingen kom til skade.

De to skibe, Maersk Detroit og Maersk Chesapeake, var del af en planlagt ledsagelse fra den amerikanske flåde til en nordgående transit af Bab el-Mandeb. De valgte siden at vende om, da der blev observeret eksplosioner tæt på skibene.

Mærsk har tidligere suspenderet alle sejladser via Det Røde Hav med undtagelse af sejladser knyttet til den såkaldte MECL-service.

Her transporteres last, som tilhører det amerikanske forsvarsministerium, det amerikanske udenrigsministerium, USAID og andre amerikanske regeringsorganer, og skibene har derfor været beskyttet af den amerikanske flåde ved passage gennem strædet.

”Da vi modtager efterretninger, der fortæller os, at sikkerhedsrisikoen er på et højere niveau end det, vi tidligere har informeret jer om, foretager vi nu ændringer i vores MECL-service,” skriver Mærsk ifølge Bloomberg.

Rederiet vil i stedet sejle syd om Afrika.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også