Mærsks kursmål skæres næsten 20 pct. af britisk storbank

Ifølge Bloomberg News er der registreret 28 finanshuses anbefalinger af Mærsk-aktien: 7 positive, 13 neutrale og 8 negative.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Investeringsbanken HSBC har skåret en ordentlig luns, næsten 20 pct., af kursmålet for aktien i A.P.Møller-Mærsk, så det nu lyder på 13.000 kr. mod tidligere 16.000 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på ”køb” af analytiker Parahs Jain. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på næsten 20 pct. i forhold til lukkekursen torsdag, da aktien droppede 14,7 pct. til 10.975 kr.

HSBC har haft en købsanbefaling af aktien i blot en uge. Da banken løftede den fra ”hold” lå aktien i 12.455 kr.

Der er registreret 28 finanshuses anbefalinger af aktien i Mærsk ifølge Bloomberg News. Heraf er 7 positive, 13 er neutrale, og 8 er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 12.608 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på 15 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også