Michelin overrasker med stærkt regnskab og aktietilbagekøbsprogram

Selskabet har annonceret et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. euro.
Michelin forventer en segment-driftsindtjening på over 3,5 mia. euro i 2024, hvilket analytiker Ross MacDonald ser som konservativt. | Foto: Robert Michael/AP/Ritzau Scanpix
Michelin forventer en segment-driftsindtjening på over 3,5 mia. euro i 2024, hvilket analytiker Ross MacDonald ser som konservativt. | Foto: Robert Michael/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Michelin stiger 8,0 pct. til 33,27 euro på børsen i Paris, efter at den franske dækproducent har leveret et opløftende regnskab, der også bød på en overraskende annoncering af et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. euro, svarende til 7,46 mia. kr.

Dagens fremgang på 8,0 pct. er nok til en topplacering i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der ligger med et fald på 0,4 pct.

Omsætningen i Michelin faldt 0,9 pct. i 2023 til 28,34 mia. euro, hvilket er lidt under analytikerkonsensus på 28,46 mia. euro.

Til gengæld er indtjeningsevnen bedre end ventet, da segment-driftsmarginen er øget til 12,6 pct. fra 11,9 pct. Her var kun ventet en fremgang til 12,1 pct.

Segment-driftsindtjeningen er øget med 5,2 pct. til 3,57 mia. euro, hvor analytikerne havde sat næsen op efter en mindre fremgang til 3,43 mia. euro.

Michelins helårsresultater skuffer på omsætningen, men marginerne i andet halvår var meget stærke og foran det højeste estimat, skriver analytiker Ross MacDonald fra Morgan Stanley ifølge Bloomberg News.

Analytikeren ser dog aktietilbagekøbsprogrammet på 1 mia. euro for perioden 2024-26, som den største af de positive overraskelser, da den havde været en prioritet for mange ejere af aktien.

For 2024 ser Michelin en segment-driftsindtjening på over 3,5 mia. euro, hvilket Morgan Stanleys analytiker ser som konservativt, men han pointerer også, at det giver mulighed for opjusteringer i løbet af året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også