Oliepriserne falder en smule fredag

Priserne var ellers på vej mod en 4 pct.-stigning i denne uge.
Oliepriserne har stor betydning for brændstofpriserne. | Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
Oliepriserne har stor betydning for brændstofpriserne. | Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder marginalt fredag, men var ellers på vej til at stige med næsten 4 pct. i løbet af ugen godt hjulpet på vej af Det Internationale Energiagentur der opjusterede sine prognoser for olieefterspørgslen i 2024.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 85,23 dollar mod 85,25 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,09 dollar mod 81,14 dollar torsdag eftermiddag.

Det Internationale Energiagentur, IEA, opjusterede torsdag sine forventninger til olieefterspørgslen i 2024, efter Houthi-angreb fortsat forstyrrer skibsfarten i Det Røde Hav. Det er fjerde gang siden november, at IEA ændrer sine forventninger.

I rapporten siger IEA, at det forventes, at olieefterspørgslen på verdensplan vil stige med 1,3 mio. tønder per dag i 2024. Det er en stigning på 110.000 tønder per dag i forhold til sidste måned. IEA forventer desuden et lille forsyningsunderskud i 2024, efter at Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec+, har forlænget sine produktionsnedskæringer. Tidligere forventede IEA et overskud.

Ifølge analytikere fra ANZ forventes udnyttelsen af amerikanske olieraffinaderier at stige,

”Raffinaderierne er ved at komme tilbage efter at have lukket kapaciteten i januar på grund af vinterfrost,” skrev analytikere fra ANZ i en rapport fredag og tilføjede,

”De europæiske raffinaderiers margener er også på vej op.”

I løbet af ugen blev olieprisen desuden styrket af Ukraines droneangreb på russiske olieraffinaderier. Angrebet er et af de mest alvorlige på Ruslands energisektor i de seneste måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også