Transporterhvervet står foran en ny kilometerafgift og en øget dieselafgift fra 1. januar 2025.

Men trods de nye tiltag, der skal hjælpe Danmark til at nå sine klimamål, vil regeringen ikke på forhånd udelukke, at transportsektoren kan stå foran yderligere byrder i klimaets navn.

Det fortæller klima- og energiminister Lars Aagaard (M), efter regeringen og en række partier mandag blev enige om at hæve dieselafgiften, men samtidig vil kompensere transporterhvervet på forskellig vis.

Ifølge ministeren er det planen, at det er landbruget, der via en kommende CO2-afgift skal sikre, at Danmark tager det sidste, store skridt mod at opfylde det danske klimamål i 2030 om en reduktion på 70 pct. 

”Når vi kender udkommet af det (landbrugsforhandlingerne, red.), skal vi kigge på, om der er behov for yderligere reduktioner i andre sektorer,” sagde ministeren på et pressemøde mandag.

Efterfølgende uddybede han i et interview med MobilityWatch sit syn på sagen. 

Her understregede han, at transportsektoren ikke som udgangspunkt skal levere yderligere, men at regeringen omvendt ikke kan love det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

”Når jeg ikke vil udelukke og sige, at der aldrig mere kommer til at ske mere for transportsektoren frem til 2030, så er det, fordi afgifterne er en dynamisk størrelse, og at jeg ikke kan forudse, hvad Tyskland eller Sverige vil gøre,” lyder det fra ministeren. 

”Derfor vil det være uforsigtigt af mig at sige, at vi aldrig vil røre ved det, men det er ikke det, der ligger foran nu. Det er landbruget.”

Hvis I af en eller anden grund ikke når helt i mål med landbruget i forhold til klimamålene, er det så transporten, der skal levere det sidste for, at Danmark kommer i mål?

”Det vil være alt for tidligt at sige.”

Men du vil ikke udelukke det?

”Nej, men det er, fordi vi har en landbrugsaftale, hvor der er nogle tons, der skal leveres på. Så har vi en EU-forpligtelse specifikt for jord- og skovbrugssektoren, som vi skal levere på. Når vi har leveret på disse ting, så tyder det i tallene på, at vi er i mål med vores forventninger til 2030. Men igen er det dynamisk,” siger ministeren.

”Derfor kan jeg kun svare på det nu ud fra den viden, vi har med klimafremskrivningerne, og her ser det ud som om, at det er landbruget, der skal levere den del.”

Og ikke transportsektoren?

”Ikke i udgangspunktet, men igen; det er dynamisk, og det er ud fra den viden, vi har i dag.”

Skulle det alligevel ende med yderligere afgifter eller andre byrder til transportsektoren frem mod 2030, vil det næppe vække glæde i branchen. 

Her har bl.a. Dansk Erhverv i forbindelse med dagens aftale udtalt, at ”afgiftsskruen nu er strammet nok om sektoren med den forhøjede dieselafgift og indførslen af vejafgiften for lastbiler.”

To kovendinger

Meldingen fra regeringen kommer som nævnt, efter at regeringen sammen med SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre mandag er blevet enig om en deludmøntning fra den såkaldte Grøn Fond.

Aftalen omfatter også den omtalte stigning i dieselafgiften, som lyder på 50 øre per liter, hvilket bidrager med en positiv klimaeffekt på 0,4 mio. ton CO2 i 2025 og 0,3 mio. ton CO2 i 2030.

For at kompensere transporterhvervet for den øgede afgift er man blevet enig om at afsætte 750 mio. kr. til grøn omstilling i sektoren fra 2024-2030. 

Det er penge, der kommer oveni de 300 mio. kr. i perioden 2024-2026, som blev afsat til et lignende formål i den seneste finanslov. 

Dertil kommer ca. 160 mio. kr. fra 2025-2030 i støtte til lastbiler, der kører på biogas. 

Endelig kommer der den helt store hjælp til branchen i form af en nedsættelse af den såkaldte vejafgift til lastbiler, der også skal træde i kraft næste år.

Her får branchen en midlertidig nedsættelse i perioden 2025-2028, som samlet løber op i 1 mia. kr.

Netop vejafgiften stod regeringen ellers hårdt på, da man blev enige om afgiften sidste år, til trods for at transporterhvervet protesterede højlydt. Bl.a. arrangerede sure vognmænd en stor demonstration ved Christiansborg og blokerede veje rundt om i landet.

Nu vælger regeringen og aftalepartierne altså alligevel at ændre i afgiften.

Har I ladet jer presse af transportbranchen?

”Dengang, hvor den debat var der, lå der ikke et forslag om at hæve dieselafgiften. Og bl.a. transporterhvervet har selv peget på, at den foretrækker en øgning af dieselafgiften i forhold til den kilometerbaserede vejafgift,” siger Lars Aagaard til MobilityWatch.

Han peger på, at regeringen - foranlediget af hans eget parti Moderaterne - ændrede politik i sensommeren sidste år, hvor man altså pludselig gerne ville øge dieselafgiften.

Dermed har regeringen i sidste ende altså valgt at foretage to kovendinger på området.

”Det handler om at finde en balance, og det er det, vi har fundet her,” lyder det kort fra klimaministeren.

Fast og kærlig hånd

Regeringen har med den nye kompensation samtidig anlagt en anden linje over for transporterhvervet, der længe har efterlyst øget støtte til den grønne omstilling. 

Gør man den nye kompensation til transportsektoren op, lyder den på i alt ca. 2,2 mia. kr., hvilket er en lille mia. kr. mere end de 1,3 mia. kr., som den øgede dieselafgift står til at koste branchen.

Både Dansk Erhverv og DI Transport har da også taget godt imod aftalen, selv om støtten altså kun er midlertidig.

Lars Aagaard mener også selv, at man har fundet et fair niveau.

”Ja, det synes vi, for ligesom vi ved industrien kom med en CO2-afgift og efterfølgende en omstillingspulje, er det i princippet det samme, vi gør her,” siger han. 

”Det er den måde, vi meget ofte fører klimapolitik på i Danmark – dvs. med den faste hånd, der er afgifterne, og så en kærlig hånd, der skal hjælpe erhverv og borgere, der bliver ramt, med omstillingen.”