Logistikselskab holder fast i store bededag fredag

Det koster 100.000 kr., men alligevel har logistikselskabets ejer ikke været i tvivl om at fastholde fridagen.
Foto: Tycho Gregers/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Tycho Gregers/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU OG REDAKTIONEN

Selv om store bededag ikke er en helligdag længere, bliver dagen stadig markeret på forskellig vis.

En række virksomheder rundt i landet har valgt at give deres medarbejdere fri med løn fredag.

Både DR og Avisen Danmark har tal med flere virksomhedsejere, som har valgt at give deres medarbejdere fridagen tilbage.

Det gælder eksempelvis Paw Kristensen, der ejer logistikvirksomheden 3P Logistics i Kolding. Halvdelen af hans ansatte får fri fredag, mens resten får fri en anden dag.

”Jeg har aldrig været i tvivl om, at selvfølgelig ville jeg gennemføre det. Når regeringen valgte at fjerne noget fra mine ansatte, ville jeg gerne give igen, og det holder jeg selvfølgelig fast i,” siger Paw Kristensen til Avisen Danmark.

Det koster ham omkring 100.000 kr., vurderer han over for DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også