Oliepriserne stiger tirsdag

Det sker mens markedet venter inflationsindikatorer og en måndelig Opec-rapport.
Oliepriserne har stor indflydelse på de øvrige brændstofpriser. | Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
Oliepriserne har stor indflydelse på de øvrige brændstofpriser. | Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger en smule tirsdag morgen, mens markedet venter på amerikanske inflationsindikatorer og en månedlig rapport af Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec.

Det skriver Reuters.

Benchmark-priserne steg mandag eftermiddag efter på tegn på en stigende efterspørgsel hos verdens to største olieforbrugere, USA og Kina.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 83,46 dollar, svarende til godt 577 kr., mod 83,37 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,21 dollar mod 79,04 dollar mandag eftermiddag.

Markedet holder samtidig øje med skovbrande i det vestlige Canada nær landets olieindustri. Der er endnu ikke rapporteret driftsforstyrrelser, men Canadas produktionskapacitet på 3,3 millioner tønder om dagen bliver sandsynligvis påvirket, ifølge Alex Hodes, der er analytiker hos energimæglervirksomheden StoneX.

Yderligere udtalte Iraks energiminister, Hayyan Abdul Ghani, søndag, at landet vil honorere frivillige produktionsnedskæringer foretaget af Opec og deres allierede på det kommende møde den 1. juni, ifølge et notat fra ANZ-analytikere. Det står i kontrast til ministerens udtalelse lørdag, om at Irak har foretaget nok frivillige produktionsnedskæringer, og ikke vil gå med til nye.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2344,47 dollar mod 2343,69 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også