Vejgodstransportører vil have flere rastepladser med i infrastrukturplanen

Brancheorganisationen ITD, der repræsenterer danske vejgodstransportører, efterspørger flere rastepladser til lastbilerne på de mest trafikerede motorveje. Konsekvensen af få rastepladser er, at chauffører kan blive nødt til at overtræde køre- og hviletidsreglerne, lyder det.
Carina Christensen, adm. direktør i ITD. | Foto: PR/ITD
Carina Christensen, adm. direktør i ITD. | Foto: PR/ITD

Opgraderingerne på motorvejsstrækningerne E20 over Fyn og E45 i Østjylland, som der lægges op til i regeringens infrastrukturplan, er kærkomne, men behovet for flere restepladser mangler at blive adresseret i udspillet.

Det fremgår af et debatindlæg i Altinget fra Carina Christensen, adm. direktør i brancheorganisationen ITD.

"Det er beklageligt og uforståeligt ikke mindst fra en socialdemokratisk regering, at arbejdsmiljøet for de chauffører, der helt konkret holder Danmark kørende og landet forsynet, ikke har fået bare en smule opmærksomhed," lyder det i indlægget.

Ifølge ITD vil der for 180 mio. kr. kunne anlægges 484 nye lastbilparkeringspladser på rastepladserne, hvilket vil mere end fordoble kapaciteten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også