Ladeoperatør håber på prioritering af intelligent elbilsopladning i infrastrukturforhandlinger

For at imødegå problemerne med, at man i spidsbelastningsperioder er nødt til at hente udenlandsk strøm, skal man prioritere såkaldt intelligent opladning i de igangværende infrastrukturforhandlinger.
Det skriver adm. direktør i ladeoperatørselskabet Clever, Casper Kirketerp-Møller, i et debatindlæg i Altinget Transport.
Han fremhæver selskabets eget produkt med intelligent hjemmeopladning, der flytter opladning til andre tidspunkter af døgnet, som noget af det, der skal til for at modvirke for stor belastning af elnettet. Og det er den slags ting, som Casper Kirketerp-Møller håber kan blive prioriteret i den kommende infrastrukturplan.
"Derfor er min klare anbefaling, at politikerne i infrastrukturforhandlingerne prioriterer lave afgifter til elbilister, der lader intelligent, og hvor professionelle operatører kan sikre, at opladningen taler harmonisk sammen med elnettet," skriver han.
Operatør ser behov for ladestandere i udbud efter guldfeberen på Frederiksberg
Relaterede artikler:
Clever lancerer intelligent opladning
For abonnenter