Green Hydrogen mister økonomidirektør

Mindre end to uger efter børsnoteringen meddeler Kenneth Bergstrøm-Andersen sin afgang som økonomidirektør for brintselskabet på grund af "personlige årsager".
Foto: Green Hydrogen Systems/PR
Foto: Green Hydrogen Systems/PR

Over den seneste tid har det for Green Hydrogen Systems handlet om at finde investorer og siden aktionærer. Men nu skal det koldingensiske brintselskab også finde en ny mand til netop det arbejde. Kenneth Bergstrøm-Andersen har med henvisning til personlige årsager sagt sin stilling op med virkning senest fra årsskiftet.

Det meddeler Green Hydrogen Systems.

"Det er med ærgrelse og overraskelse, at vi har modtaget Kenneth Bergstrøm-Andersens opsigelse. Kenneth har bidraget i betydelig grad til Green Hydrogen Systems og dets succesfulde børsnotering på Nasdaq Copenhagen, og hans dedikation har været vigtig," siger bestyrelsesformand Thyge Boserup.

Kenneth Bergstrøm-Andersen sluttede sig først til brintvirksomheden i oktober fra en lignende stilling hos Dovista.

Søgningen efter hans afløser er nu indledt, lyder det fra selskabet, der pointerer, at jobskiftet ikke får nogen betydning på tidligere udmeldinger. Elektrolyseproducenten har sat som mål, at der skal opnås balance i driften fra 2025 efter de kommende års fokus på opskalering og videreudvikling af teknologien bag brintproduktionen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch.)

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også