By & Havn-direktør om ny containerterminal i København: Det bliver "et langt mere relevant miljø"

Fra 2023 skal en ny containerterminal i Ydre Nordhavn ligge klar. En terminal, der kommer til at ligge langt bedre set i forhold til den nuværende. Det siger Anne Skovbro, direktør for By & Havn, der ejer halvdelen af Copenhagen Malmø Port, som etablerer termibalen, til Børsen.
“Den nuværende terminal ligger ikke optimalt. Lige nu er nærmeste nabo en international skole. Det nye sted bliver et langt mere relevant miljø for en stor containerhavn, hvor nærmeste nabo bliver en krydstogtterminal. Levantkaj er bedre egnet til boliger, mens Ydre Nordhavn vil ligge langt bedre i forhold til kommende trafikforbindelser, herunder den kommende Nordhavnstunnel og en mulig, ny østlig ringvej,” siger Anne Skovbro.
Prisen for den nye containerterminal inklusiv kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 mio. kr.
Hvor den eksisterende terminal på Levantkaj udgør ca. 140.000 m2, vil den nye terminal i Ydre Nordhavn, når den er fuldt udbygget, udgøre ca. 165.000 m2.
Relaterede artikler:
Ny containerterminal i København skal stå klar i 2023
For abonnenter