Forskere: Plan for elbil-parkering i København vil øge trængsel og luftforurening

Københavns Kommune vil omdanne over 4000 parkeringspladser til elbil-parkering frem mod 2026, men planen vil ikke nødvendigvis få den ønskede effekt, lyder det fra forskere.
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Et stort flertal i Københavns Borgerrepræsentation er blevet enige om gradvist frem mod 2026 at omdanne 4100 parkeringspladser til elbilpladser uden tidsbegrænsning.

Men ifølge Mobilitytech er flere forskere nu ude med kritik af planen, da det gør det mere attraktivt at eje en bil inde i byen.

"Hvor meget det hjælper klima, kan man også diskutere. På den ene side fremmer man biler, som ikke forurener lokalt. Men det giver mere trængsel til alle andre biler, der får sværere ved at finde parkering," siger by- og transportøkonom på CBS Ismir Mulalic til Mobilitytech.

Ifølge to professorer fra henholdsvis Københavns Universitet og DTU, Mogens Fosgerau og Otto Anker Nielsen, vil forslaget udover øget trængsel og luftforurening også give en samfundsøkonomisk omkostning i form af det tidsforbrug, som de øvrige bilister skal bruge på at finde en parkeringsplads, når der fjernes 4100 pladser fra konventionelle biler.

Taxafirma med modsat strategi end rival: Satser på åbne ladenetværk i grøn omstilling

Ladestanderselskaber kritiserer langsomme processer i kommunerne: Det bremser udviklingen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også