Flertal af danskerne: God idé at finansiere ny infrastruktur med penge fra Storebæltsbroen

Knap 8 milliarder af den nye infrastrukturaftale skal findes ved at bruge udbytter fra Storebæltsbroen. Det er ikke noget problem, mener et flertal af danskerne – heller ikke hvis det betyder, at der vil gå flere år, før broen er betalt. Det viser en Wilke-undersøgelse foretaget for MobilityWatch.
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

I juni vedtog Folketinget en infrastrukturaftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i dansk infrastruktur som veje, jernbaner og broer til en samlet værdi af 161 mia. kr.

Heraf skal 7,9 mia. kr. komme fra broafgifter på Storebæltsbroen, blev det vedtaget i aftalen. Og i en ny undersøgelse, som Wilke har foretaget for MobilityWatch, står det klart, at et flertal af danskerne mener det er en god idé.

Således svarer 57 pct. af 1007 repræsentativt udvalgte respondenter "ja" til, at det er en god idé at finansiere infrastrukturprojekter i andre dele af landet med broafgifter fra Storebæltsbroen.

(artiklen fortsætter under grafikken)

På den anden side mener 28 pct. ikke, at det er en god idé at bruge penge fra broafgifter på Storebæltsbroen til infrastrukturprojekter andre steder i landet. Resten har svaret "ved ikke".

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Gælden betalt fem år senere

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, lød den samlede anlægssum på mere end 26 mia. kr. i løbende priser, hvilket svarer til omkring 38 mia. kr. i 2019-priser. Anlægssummen er finansieret gennem den såkaldte statsgarantimodel, og lånene betales tilbage af de trafikanter, som bruger Storebæltsbroen.

I 2009 indgik den daværende VK-regering sammen med en række partier fra begge blokke en langsigtet infrastrukturaftale til en værdi af 94 mia. kr., og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv. I alt satte partierne sig med aftalen på 9 mia. kr. af udbyttet fra broen, og det betød, at gældsafviklingen blev forlænget med en årrække.

Siden er broen flere gange blevet brugt som finansieringskilde til andre projekter, og det er altså nu tilfældet igen. Ifølge Fyens Stiftstidende forventes Storebæltsbroen nu først at være betalt ud i 2037. Indtil nu har tidshorisonten ellers heddet 2032, ifølge Sund & Bælts hjemmeside.

Men at det nu igen kommer til at tage flere år, før danmarkshistoriens på tidspunktet største byggeprojekt er betalt ud, og det potentielt kan blive gratis at køre fra Fyn til Sjælland, ser den største gruppe af danskerne ifølge undersøgelsen ikke et stort problem i.

(artiklen fortsætter under grafikken)

46 pct. mener nemlig, at det er en god idé at finansiere infrastrukturprojekter med penge fra broafgifterne, selvom det så vil tage flere år, før broens gæld er betalt. Omvendt mener 29 pct. ikke, at det er en god idé, mens en fjerdedel har svaret "ved ikke".

Spørger man til gengæld danskerne, om det er vigtigere at kunne køre billigere over Storebælt end at finansiere andre projekter, begynder svarprocenterne dog at nærme sig hinanden.

Lidt over en tredjedel mener, det er vigtigere, at der er penge til at finansiere andre projekter. 28 pct. mener, det er vigtigere, at man kan køre billigere over broen, og lige så mange mener, at det er lige vigtigt.

(artiklen fortsætter under grafikken)

I 2021 koster det for en personbil kortere end 6 meter og lavere end 2,7 meter i højden 245 kr. at køre over Storebæltsbroen. Dog koster det 194 kr., hvis man betaler automatisk. For en lastbil over 20 meter og op til 100 ton er listeprisen 1450 kr.

DI: Vi lever med det på én specifik betingelse

Hos brancheorganisationen DI Transport peger den afgående branchedirektør Michael Svane på, at det ikke er første gang, der bliver trukket penge ud af Storebæltsforbindelsen som finansiering til andre projekter. I alt er der blevet hevet op imod 20 mia. kr. ud af broen, estimerer DI-direktøren.

"Vores principielle holdning er, at den enkelte forbindelse skal hvile i sig selv, og de indtægter, der er, skal bruges til at afvikle og nedbringe gælden," siger direktøren, som også er medlem af Storebæltskomitéen, der arbejder for på sigt helt at afskaffe broafgifterne.

Dog affinder DI Transport sig ifølge direktøren med, at der bliver trukket udbytter ud fra Storebæltsbroen. Men det er kun på en særlig betingelse.

"Vi lever med det på den meget specifikke betingelse, at de penge, der bliver hentet ud, bliver brugt til trafikal infrastruktur. Det er for os helt afgørende," lyder det fra Michael Svane.

Rekord for Storebælt: 1,3 millioner biler over broen i juli

Brokomité kritiserer fortsat brugerbetaling på Storebælt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også