Cowi udpeger tidligere afdelingschef til nyoprettet direktørstilling

Jens Bjørnmose tiltræder 1. oktober som direktør for grøn omstilling i Cowi og bliver dermed den første af sin slags.
Det skriver Licitationen.
Den nyudklækkede direktør har en Executive MBA, M.sc i energisystemer og har i knap 30 år arbejdet med energisystemer – senest som afdelingschef for grønne brændstoffer og termisk energi i Cowi. Han har været i Cowi siden 2009.
Jens Bjørnmose skal fremover arbejde med grøn omstilling af energisektoren gennem eksempelvis power-to-x, CCS og CCU.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)