FLSmidth-topchef træder tilbage – Mikko Keto overtager 1. januar

Forud for offentliggørelsen af FLSmidths regnskab torsdag morgen har Thomas Schulz oplyst, at han efter 8 år forlader virksomheden næste år.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH
af MarketWire

Thomas Schulz, der er administrerende direktør i FLSmidth, forlader virksomheden til næste år.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse onsdag forud for offentliggørelsen af regnskabet torsdag morgen.

Som afløser har bestyrelsen udpeget Mikko Keto, der er hentet internt og har stået i spidsen for selskabets minedivision.

Den rolle holder han fast i, mens han også overtager jobbet som topchef for hele selskabet fra 1. januar 2022.

Ifølge meddelelsen har Thomas Schulz valgt at forfølge en ny mulighed uden for selskabet, men han fortsætter i FLS indtil udgangen af februar næste år for at være med til at overdrage posten til sin efterfølger.

"Efter mere end otte i spidsen for FLSmidth, inklusive mange hvor vi har skullet navigere i nedturen i minedivisionen og senest i den globale pandemi, er jeg stolt over at se alt det, vi har opnået sammen og også spændt på, hvad der ligger forude for FLSmidth," siger Thomas Schulz i meddelelsen.

Han blev en del af FLS i 2013.

En af de primære opgaver for Mikko Keto bliver at sikre fremtiden for cement-forretningen samt den forestående integration af opkøbet af Thyssenkrupp.

Fremadrettet vil omsætningen i FLS være fordelt med 75 pct. til mine-divisionen og 25 pct. fra cement.

FLS-aktien steg onsdag 0,2 pct. til 249,60 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også