Medie: MT Højgaard takkede nej til køb af kriseramte Barslund
![MT Højgaards direktør, Morten Hansen. Entreprenørselskabet var ligesom flere andre ikke interesserede i at overtage det nu konkursramte Barslund, skriver medie. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13502540.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20200526-131640-4-1920x1079we(1).jpg)
Det kriseramte danske entreprenørselskab Barslund står muligvis over for et kollaps, da nylige forsøg på at redde det pressede selskab er fejlet. Heller ikke et forsøg på at sælge selskabet til konkurrenterne er lykkedes, da blandt andet MT Højgaard har sagt "nej tak".
Det skriver dagbladet Børsen.
Entreprenørselskabet Barslund, der har 400 ansatte, bad i 2020 Deloitte om hjælp til at finde en løsning på selskabets gældssituation.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Det lykkedes ikke, og derfor fik Deloitte efterfølgende opgaven med at forsøge et salg, erfarer Børsen, hvis oplysninger også går på, at MT Højgaard blandt flere andre ikke var interesseret i at overtage Barslund.
Barslunds krise skyldes blandt andet store tab på et motorvejsprojekt i Sverige, hvor selskabet har mistet 200 mio. kr., men likviditeten er også presset af, at koncernen ikke har vundet alle de voldgiftssager, ledelsen havde forudsat, og hvorfra 300 mio. kr. i yderligere betalinger skulle være kommet. Heriblandt tabte Barslund i sommer en voldgiftssag til 100 mio. kr. til MT Højgaard.
Entreprenørkoncern udtrykker interesse for at købe konkursramt selskab