Konkursbo dropper projektet der tog livet af entreprenørkoncern

Et sydsvensk motorvejsprojekt blev i sidste ende udslagsgivende for, at Barslund måtte indgive konkursbegæring, og nu har kuratoren opgivet at få det solgt.
Foto: PR/Barslund
Foto: PR/Barslund

Den 22. november gik den ikke længere for entreprenørkoncernen Barslund, der måtte dreje nøglen om og indgive konkurserklæring.

Siden har konkursboet efter Barslund forsøgt at få solgt de store entrepriser, som Barslund var involveret i, men Licitationen skriver, at boet nu har droppet at få solgt det projekt, der ifølge både kurator og selskabets tidligere direktør gjorde udslaget for Barslunds konkurs.

Det er det sydsvenske E4-motorvejsprojekt, hvor det ifølge kurator Henrik Steen Jensen har været for dyrt at forsøge sig med en løsning.

"Vurderingen er, at det er alt for risikabelt for os. Vi har ikke 50 mio. kr. i konkursboet, vi kan sende efter det," siger han til Licitationen.

Ifølge mediet havde kontrakten på den sydsvenske motorvej ved underskrivelsen i 2018 en værdi for Barslund på 550 mio. kr., men hurtigt stod det klart, at projektet ville ende med at koste entreprenøren mange penge, bl.a. pga. en række lokale svenske forhold, som gjorde arbejdet væsentligt dyrere.

Dansk anlægsentreprenør er gået konkurs 

Medie: Konkursramt entreprenørkoncern kan give markant tab til Danske Bank

Kurator ser stor fordel i Barslund-handel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også