Amerikanske flyselskaber advarer mod 5G-forstyrrelser

En række af USA's største flyselskaber har sendt en advarsel til myndighederne om alvorlige konsekvenser for flytrafikken, hvis nye 5G-tjenester bliver tilladt. Det kan resultere i tusindvis af flyaflysninger.
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Et fælles brev fra topchefer bag flyselskaberne American Airlines, Delta Air Lines, United Airlines og Southwest Airlines advarer de amerikanske myndigheder om en alvorlig forestående krise, hvis nye 5G-tjenester får lov til at gå i luften, skriver Reuters.

Det sker, når teleselskaberne AT&T og Verizon onsdag i denne uge lancerer nye 5G-services, hvilket ifølge flyselskaberne vil tvinge dem til at holde en lang række fly på jorden på grund af en risiko for påvirkning af flyenes instrumenter. Konsekvensen kan være op imod 1100 aflyste fly og 100.000 strandede passagerer, lyder det i brevet ifølge Reuters.

Flyselskaber kræver, at teleselskaberne opretter bufferzoner nær lufthavne for at undgå påvirkning af flytrafikken, hvilket i første omgang er sket omkring 50 amerikanske lufthavne. På den anden side argumenterer AT&T og Verizon for, at 5G er blevet implementeret i omkring 40 andre lande rundt i verden, uden at dette har resulteret i problemer for lufttrafikken.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch)

Teleselskaber udskyder udrulning af 5G-netværk efter protester fra flyselskaber 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også