Britisk billobby advarer om voksende ulige fordeling af ladestandere

Antallet af ladestandere, der bliver opført i Storbritannien, kan ikke stå mål med det voksende antal elbiler i landet. Samtidig er fordelingen skæv, når man kigger på den nordlige del af landet sammenlignet med den sydlige, lyder det fra interesseorganisation.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ladeinfrastrukturen til elbiler – eller manglen på samme – er ikke kun et emne, der bliver debatteret i Danmark. Også i Storbritannien er der fokus på udrulningen af elladestadere, som ifølge SMMT, der er interesseorganisationen for britiske bilproducenter og -forhandlere, går for langsomt og i stigende grad er skæv.

Det skriver The Guardian.

Tal fra SMMT viser ifølge avisen, at antallet af offentlige ladestandere er vokset med 82 pct. fra 2019 til 2021, men i samme periode er antallet af elbiler vokset med 600 pct., hvilket altså betyder, at antallet af ladestandere per elbil er for nedadgående.

Udrulningen af ladestandere i Storbritannien er i nogen grad bundet op på investeringer fra private virksomheder som energiiselskaberne Shell, BP og EDF, men ifølge The Guardian er disse selskabers ladeinvesteringer primært foretaget i de rigere dele af landet, særligt i hovedstaden London.

Det betyder, at særligt dele af det nordlige England har en svag ladeinfrastruktur. Eksempelvis er der i Manchester 17 ladestandere per 100.000 indbyggere, mens tallet i London hedder 102 per 100.000 indbyggere.

”Med klare, lige mål og støtte fra operatører og lokale myndigheder, som stemmer overens med forbrugernes behov, kan regeringen sikre, at Storbritannien har et ladenetværk, som gør elektrisk mobilitet muligt for alle,” siger Mike Hawes, adm. direktør i SMMT, til The Guardian.

Vordingborg Havn tager skridt mod produktion af bæredygtigt flybrændstof

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også