Kvinder er stærkt underrepræsenteret de steder, hvor de store beslutninger træffes i transportsektoren.

En kortlægning af kønsfordelingen i 41 af de største selskaber inden for transport, logistik og infrastruktur, som MobilityWatch har udarbejdet, viste for nyligt, at andelen af kvinder i direktionen er 15 pct., mens tallet for bestyrelser lyder på 22 pct.

I Odense Havn, som er et af de selskaber, der er med i kortlægningen, lyder begge tal imidlertid på 0 pct.

Hverken i direktionen, som tæller to mennesker, eller i den seks personer store bestyrelse er der et kvindeligt islæt. Og det er et problem, erkender Lars Therkildsen, formand for havnens bestyrelse.

”Vi skal kigge indad,” siger han til MobilityWatch.

”Jeg tror, vi går glip af nogle muligheder, fordi vi ikke har kvindeøjne og -ører med, og det er trist og forkert.”

Kiggede efter andre

Da Odense Havn er ejet af Odense Kommune, har havnens bestyrelse dog ikke 100 pct. indflydelse på dens kønsfordeling, påpeger Lars Therkildsen.

To af de seks medlemmer af bestyrelsen er nemlig politisk udpegede. Den ene plads er reserveret til borgmesteren i Odense - en post, som socialdemokraten Peter Rahbæk Juel lige nu sidder på. Den anden post er forbeholdt en rådmand fra et oppositionsparti, som konservative Søren Windell udgør.

Odense Havn har desuden et tæt samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), hvorfor uddannelsesinstitutionen også er repræsenteret i havnens bestyrelse med en enkelt plads. Og den sidder universitets rektor, Jens Ringsmose, på.

Da Ringsmose tiltrådte rektorposten i efteråret 2021, kiggede man i Odense Havn ifølge Lars Therkildsen ellers på, om der kunne findes en kvindelig repræsentant fra SDU. Det endte dog med at falde til jorden.

”Vi tog stilling til, om der i stedet for rektoren var en kvindelig dekan eller en anden person, som kunne udfylde rollen og var kvinde. Men vi kunne ikke umiddelbart finde en, der dækkede så bredt, som den relativt nytiltrådte rektor,” siger Lars Therkildsen.

En stor mandehær

De resterende bestyrelsesmedlemmer udgøres af Mærsk-direktør Lars-Erik Brenøe og Claus Jensen, som er forbundsformand for Dansk Metal, der har en del medlemmer blandt havnens menige ansatte. To navne, som ifølge Lars Therkildsen bidrager med god, specifik viden inden for havnedrift.

Men for at komme problemet med den skæve kønsrepræsentation til livs, kræver det, at man ikke nødvendigvis tænker specifikt i kompetencer inden for havnedrift, og det skal der derfor arbejdes på i Odense Havn, lyder det fra formanden.

”Problemet er, at vi er tilbøjelige til at finde nogen, der minder om os selv, og tænke i, at vi skal have noget faglig viden om emnet ind, fordi det vil være det sikre valg. Hvis vi vil gøre noget ved det her problem, som jeg synes, det er, så tror jeg, vi skal tænke ud af boksen og ikke være så forudindtagede om, at det skal være en person, som f.eks. har havneviden, for så får vi ikke kvinder i bestyrelsen. Så er det i stedet en stor mandehær, der stiller sig op som kandidater.”

Det betyder videre, at bestyrelsen skal være indstillet på, at nye medlemmer skal igennem en indlæringsperiode, mener formanden.

”Hvis vi skal gøre det rigtigt, så skal vi kigge ud over branchen og tåle, at der er en person, der skal oplæres inden for det her fagområde. Det, tror jeg, er vejen ud af det her problem.”

Skal tiltrække andre typer

Lars Therkildsen er altså ikke bleg for at erkende, at manglen på diversitet i Odense Havns bestyrelse er et problem.

Spørgsmålet er så, hvad han konkret vil gøre ved det?

Havneformanden nævner måden, som havnens jobannoncer bliver indrettet på, som noget af det, der skal kigges på.

”Vi har i de tekniske brancher en tendens til at pege på en masse teknik og prale med, at vi har den største havn og dit og dat, og det har ikke appel til kvindelige ansøgere. Der skal vi sørge for at gøre os lækre for folk, der ikke plejer at ansøge.”

Lars Therkildsen nævner videre anonymisering af ansøgere som et muligt tiltag, mens en udvidelse af bestyrelsen også kunne være en løsning.

”Vi har den diskussion til gode, om vi skal udvide bestyrelsen. Den forestiller jeg mig, at vi tager en af de først kommende bestyrelsesstrategimøder, om det kunne give merværdi.”

Nej tak til kvoter

Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen proklamerede kort efter sin tiltrædelse i februar, at regeringen nu støtter op om at skærpe kravene til måltal for andelen af kvinder i bestyrelser. En udmelding, der var med til at genantænde debatten om, hvorvidt kvoter er en god idé for at sikre større ligestilling.

Hos Odense Havn, som er ejet af Odense Kommune, der sigter efter at have to kvinder i havnens bestyrelse, ser man imidlertid ikke nogen ræson i et kvotesystem, selvom der lige nu ingen kvinder er at finde på hverken direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet.

”Jeg er godt klar over, at det er lidt selvmodsigende, men jeg er mere til, at vi tager det alvorligt og ser at få det gjort af frivillighedens vej i stedet for, at det bliver tvang og bøder og kvoter. Det er ikke sket hurtigt nok, men den form for tvang synes jeg ikke er så god.”

Men hvorfor synes du, at det er en dårlig idé med kvoter, når der ikke er sket noget hos jer på det her område?

”Jeg synes, at der så kunne der være en mellemvej, hvor man sagde til virksomhederne, at hvis der ikke sker noget, så er der en slutdato for, hvornår kvoterne træder i kraft, så man kan begynde at omstille sig til det her og stimulere et udbud af gode, kvindelige bestyrelseskandidater.”

DFDS-formand siger nej til ”rigide kvoter” for kvinder – men også til dårlige undskyldninger

Sydtrafik-formand peger på kommunal kabale som hovedårsag til få kvinder i bestyrelsen

Kun få kvinder finder vej til topledelserne i transportsektoren