Olieprisen falder på fredshåb og kinesisk lockdown

Olieprisen, som har tæt relation til prisen på benzin og diesel, faldt mandag. Særligt forhandlinger mellem Ukraine og Rusland driver prisen ned.
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Olieprisen faldt mandag i takt med forhandlinger mellem Ukraine og Rusland antydede, at de kunne resultere i et eller andet substantielt, og at Kina kom med endnu en corona-lockdown i en hel provins.

Oliefutures i New York faldt næsten med 9 pct. mandag og gik under 100 dollar per tønde WTI-olie. Udsvingene lå i et spænd på 10 dollar, skriver Bloomberg News.

Futures for olie har haft udsving på omkring 35 dollar i denne måned.

Forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine driver prisen ned, da markedet er ”meget mere følsom overfor stemningen fremfor den aktuelle forsyning og forventet efterspørgsel,” siger Rebecca Babin, råvarerhandler hos CIBC Private Wealth Management, til Bloomberg.

Oveni tynger risikoen for mindre efterspørgsel på grund af den kinesiske nedlukning for at undgå smitte med covid-19. Verdens største importør af olie lukkede søndag millionbyen Shenzhen og forbød folk i Jilin provinsen at rejse. Det er første gang siden april 2020, at Kina lukker en hel region.

Olieprisen er ellers galoperet i en retning - op - siden Rusland invasion af Ukraine på frygten for, at der ikke længere flyder russisk olie ind på markedet. Og blandt andet USA har forbudt import af russisk olie.

Sveriges regering foreslår lavere benzinafgifter i krisepakke til ti milliarder

ITD efterlyser støttepuljer for at modvirke stigende brændstofpriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også