Oliepriserne stiger som følge af russiske krigsforbrydelser

Det er muligt, at der kommer flere sanktioner mod Rusland, efter der er kommet meldinger om mulige russiske krisforbrydelser. Det får oliepriserne til at stige.
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, da muligheden for flere sanktioner, som følge af krigsforbrydelser begået af russiske tropper i Ukraine, øger bekymringen om forysningsafbrydelser. Samtidig er Irans atomforhandlinger gået i stå.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 108,90 dollar mod 107,99 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 104,59 dollar mod 102,75 dollar mandag eftermiddag.

”Den geopolitiske spænding vil højest sandsynligt holde olieprisen stigende i de kommende dage på trods af indsatsen fra USA og deres. På lang sigt kan oliepriserne fortsætte deres opadgående momentum på grund af udbudsmangel og afdækningskrav for at imødegå høj inflation,” siger Tina Teng, der er markedsanalytiker hos CMC Markets.

Konsulentfirmaet Wood Mackenzie anslår, at EU-medlemmer samt Japan og Sydkorea kan bytte omtrent 650.000 tønder russisk råolie dagligt med lignende råolie fra Mellemøsten, der normalt købes af Kina og Indien. Det vil ifølge konsulentfirmaet genoprette balancen på markedet.

Den japanske industriminister, Koichi Haguida, har meddelt, at Det Internationale Energiagentur (IEA) stadig arbejder på en koordineret frigivelse af olie.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1927,66 dollar mod 1934,32 dollar mandag eftermiddag.

Høje gaspriser spænder ben for fragtbranchens grønne omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også