Ejerfamilie går sammen med kapitalfond om bud på italienske Atlantia

Benetton og Blackstone er nu gået sammen om et bud, der kan tage Atlantias lufthavne og motorveje af børsen, i hvad der kan blive en af årets største virksomhedshandler.
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

58 mia. Euro - eller samlet 432,1 mia. kr.

Så meget byder den italienske Benetton-familie sammen den med amerikanske kapitalfond Blackstone nu for at overtage samtlige aktier i den ombejlede infrastrukturvirksomhed Atlantia. Det skriver Reuters.

Går handlen igennem, vil den få status af en af årets absolut største virksomhedshandler på verdensplan.

Benetton-familien ejer via holdingselskabet Edizione i dag en tredjedel af Atlantia, der er noteret på den italienske børs.

Tilbuddet lyder på 23 euro per aktie, en betydelig merpris, der da også fik tydelig effekt på Atlantias aktiekurs kort efter.

Tilbage i marts lagde Global Infrastruture Partners og Brookfield Asset Management ellers et fælles bud på Atlantia. Her er prisen dog ikke offentliggjort.

Italienske Atlantia midt i budkrig – Benneton bekræfter følere

Atlantia driver fem lufthavne og noget nær 10.000 km motorveje over hele verden. En ulykke, hvor en motorvej kollapsede tilbage i 2018 bragte dog alvorlig tvivl om firmaets finansielle situation.

Tilbuddet fra de to parter er bundet op på, at man får tilsagn fra mindst 90 procent af den samlede aktionærbase. Der er ifølge Reuters indsat klausuler, der giver parterne mulighed for at trække deres bud, hvis der skulle ske store uforudsete begivenheder, blandt andet som følge af Ukraine-Rusland-situationen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også