Oliepriser stiger for femte dag i træk

Påsken har budt på solide stigninger i oliepriserne. Og tirsdag er tendensen fortsat opadgående for Nordsøolien, brent.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Prisen for en tønde brent-olie stiger for femte dag i træk og ligger tirsdag morgen i 113,65 dollar mod 106,54 dollar onsdag før påske.

Mandag aften var prisen 113,16 dollar.

Den amerikanske referenceolie, WTI, ligger tirsdag morgen næsten uændret i forhold til mandag i 108,24 dollar per tønde, men siden dansk børslukketid onsdag er den steget fra 102,13 dollar.

Ifølge Bloomberg News er priserne understøttet af forventninger om, at Kina hurtigt vil få genskabt aktivitetsniveauet, når der er kommet styr på covid-situationen.

På udbudssiden er der også opmærksomhed om den lavere produktion fra Libyen, som er påvirket af en bølge af politiske demonstrationer.

Sharara-feltet i den vestlige del af landet, som kan producere 300.000 tønder om dagen, er ifølge Bloomberg News blevet lukket som følge af protester, som spreder sig.

Og Libyens National Oil Corporation annoncerede mandag ifølge Reuters lukningen af aktiviteter i store oliefelter, efter at ansatte i vigtige eksportterminaler i Zueitina blev hindret i at arbejde.

”Påvirkningen på efterspørgslen som følge af Kinas lockdowns og udfald i Libyen er på radaren på oliemarkedet. Men udsigterne for EU’s udfasning af russisk olieimport er nøgledriveren for stemningen,” siger Vandana Hara, grundlægger af Vanda Insigths, til Bloomberg News.

Prisen på danskernes biler er fordoblet på få år

Grøn tænketank opfordrer til drop af biobrændstoffer under fødevarekrise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også