Det er ikke mere end et par måneder siden, at det kom frem i medierne, at Banedanmark havde flere udfordringer, når det kom til psykiske arbejdsmiljø i organisationens kommunikationsafdeling.

Her berettede flere nuværende og tidligere medarbejdere om et miljø, der var præget af mistillid, mikromanagement, udskamning og en manipulerende ledelsesstil.

Nu kan MobilityWatch afsløre, at det ikke kun er i kommunikationsafdelingen, at Banedanmark har udfordringer, når det kommer til arbejdsmiljøet.

En aktindsigt til MobilityWatch i organisationens trivselsundersøgelser – som Banedanmark selv betegner som klimamålinger – for 2021 viser nemlig, at 165 medarbejdere, svarende til 8 pct., havde været udsat for krænkende adfærd inden for de seneste 12 måneder.

For 41 pct. af dem, der var udsat for krænkelser, blev den krænkende adfærd udført af en leder, og det er i høj grad problematisk, lyder det fra professor i antropologi ved Københavns Universitet, Bjarke Oxlund.

”Det er meget højt og vældig problematisk, for lederne skal jo være bærere af den rette kultur. Hvis jeg var Banedanmark, så ville jeg bekymre mig for det,” siger Bjarke Oxlund, som blandt andet forsker i køn og ligebehandling og har været involveret i Institut for Menneskerettigheder og organisationen Sex og Samfund.

Høj andel ledere

2021 var første år, Banedanmark havde krænkende adfærd med i organisationens trivselsmåling. Betegnelsen dækker både over sexchikane, mobning, diskrimination mv.

At krænkelser først kom med i klimamålingen i 2021 er højest sandsynligt et udtryk for en almen tendens, hvor første og anden bølge af #metoo blev et wake up call for mange virksomheder, lyder det fra Bjarke Oxlund.

Ser man på antallet af medarbejdere, der var udsat for krænkende handlinger eller ytringer inden for et år, er det heller ikke, fordi det tal i sig selv er alarmerende, mener han.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Men det er ikke normalt, at ledelseslaget står bag så stor en andel af krænkelserne, lyder det fra professoren, som ser det som særligt problematisk.

”Når vi taler om krænkelser, så er det jo typisk din leder, du skal gå til for at få noget stoppet, og der er det uheldigt, at ledergruppen boner ud med så høj en andel,” lyder det fra Bjarke Oxlund.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

En anden ting, som Bjarke Oxlund hæfter sig ved i Banedanmarks trivselsundersøgelse, er, at selvom 69 pct. af dem, der har været udsat for krænkende adfærd, har talt med nogen om det, mener 62 pct. af dem ikke, at hændelsen er blevet håndteret.

Når man lægger det sammen med, at en række af hændelserne stammer fra ledelsesgruppen, tyder det på, at der er noget galt med Banedanmarks måde at håndtere sådanne sager på.

”Det vidner jo om en organisation, hvor ledelsesniveauet ikke nødvendigvis er så gode til at håndtere det,” siger Bjarke Oxlund.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ifølge Maj Britt Nielsen, som er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet med specifikt fokus på seksuel chikane, viser forskningen at krænkende adfærd kan få store konsekvenser for medarbejderne.

Hun påpeger desuden, at det har større konsekvenser, når det er ens ledere eller kollegaer, der står bag den krænkende adfærd.

”Der er en sammenhæng mellem sexchikane og det at begå selvmord, og vi har også vist, at det hænger sammen med depressive symptomer, så det kan have nogle ret store konsekvenser,” siger Maj Britt Nielsen til MobilityWatch.

Ifølge aktindsigten, som MobilityWatch har modtaget fra Banedanmark, har HR fulgt op på alle indberetninger i 2021-målingen.

Ingen af episoderne har ført til ansættelsesretlige konsekvenser, lyder det.

Tager alle tilfælde alvorligt

Banedanmark har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men Mikkel Kreiner-Møller, der er områdechef for HR Udvikling & Uddannelse i Banedanmark, har svaret MobilityWatch skriftligt på en række spørgsmål.

Her lyder det, at Banedanmark tager alle tilfælde alvorligt og arbejder fokuseret med at forebygge krænkende adfærd, hvor man har indgået et samarbejde med forskeren Mille Mortensen, som blandt andet er tilknyttet Københavns Universitet.

MobilityWatch har taget kontakt til Mille Mortensen, som ikke ønsker at stille op til interview, men Banedanmark fortæller, at samarbejdet blandt andet indebærer et nyudviklet e-læringskursus om emnet samt løbende lokal dialog i organisationen.

Ifølge Bjarke Oxlund er det også det rigtige sted at sætte ind for at få andelen af ledere, som er ophav til den krænkende adfærd, ned.

Det handler nemlig om at sætte massivt ind på adfærdsændringer gennem træning, kursus og oplæg.

”På den måde kan man gøre det bevidst over for lederne, hvilken betydning det har i en organisation, når ledergruppen ikke er mere pletfri, end det er tilfældet her,” siger Bjarke Oxlund.

På MobilityWatchs spørgsmål om, hvorvidt Banedanmark har en særlig indsats for at komme krænkende adfærd fra ledelsesniveauet til livs, svarer Mikkel Kreiner-Møller:

”Vi har en fokuseret indsats for at forebygge krænkende adfærd, der både omfatter medarbejdere og ledere, herunder lederens ansvar for at medvirke til at skabe en kultur, hvor man kan sige fra.”

Her hæfter Banedanmark sig ved den høje score i klimamålingen på spørgsmålet om, hvorvidt der er opbakning fra ledelse og kollegaer til, at man kan sige fra, hvis man føler sig krænket.

Scoren ligger på 5,9 på en skala fra 1 til 7.

”Det mener vi bl.a. er resultatet af vores indsats på området,” lyder det fra områdechefen.

Læs mere om sagen herunder:

Mere end halvdelen af de krænkede ansatte i Banedanmark mener ikke at sager håndteres