Olieprisen stiger efter to dage med fald

Prisen på olie stiger fredag på grund af dollarsvaghed og lempelse af coronarestriktioner i Kina.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne er steget efter to dage med fald, idet de er hjulpet af dollarsvaghed og forventninger om, at Kina kunne lempe nogle restriktioner, der kan øge efterspørgslen.

”Markedet har været ekstremt volatilt. Markedet reagerer på alle mulige forskellige overskrifter fra time til time, og bevægelsen på oliemarkederne fra dag til dag bliver endnu mere overdrevet,” siger Andrew Lipow, chef for Lipow Oil Associates i Houston, ifølge Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 111,24 dollar mod 109,22 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 110,85 dollar mod 109,00 dollar torsdag eftermiddag.

Stigningerne kom primært torsdag eftermiddag og aften, mens de er kørt lidt baglæns igen natten til fredag, efter rygter bragt af Bloomberg News om at Kina søger at genopbygge sine strategiske råolielagre med billig russisk olie.

Det sker samtidig med, at Europa arbejder hen imod et forbud af import af russisk olie som følge af krigen i Ukraine.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1842,16 dollar mod 1844,90 dollar torsdag eftermiddag.

Guldprisen er på vej til en ugentlig fremgang på 1,6 pct., hvilket vil være den første uge i grønt efter fire uger med fald.

Prisen på ædelmetallet er understøttet af bekymringer over en potentiel recession samt en svækkelse af dollar, der har været styrket i en længere periode.

”Midt i aktiemarkedets volatilitet sendte den indledende flugt til sikkerhed den amerikanske dollar højere, men nu ville jeg forvente at se noget af en tilbagetrækning, efterhånden som midler strømmer tilbage til den sande inflationssikring, som er guld,” siger John Feeney, forretningschef hos den Sydney-baserede guldbarreforhandler Guardian Gold Australia, ifølge Bloomberg News.

Sure markeder og vækstfrygt holder oliepriserne tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også