Det vil med stor sandsynlighed ikke lykkes for de store containerrederier og havnearbejderne på den amerikanske vestkyst at nå frem til en aftale, inden den nuværende overenskomst udløber ved udgangen af juni.

Det forudser Lars Østergaard Nielsen, der er chef for A.P. Møller Mærsks amerikanske operationer og har base i Panama.

Forhandlingerne mellem parterne er indledt for omkring to uger siden og sker mellem foreningen PSA, der varetager rederiernes interesser, og fagforeningen ILWU, der repræsenterer de flere end 8000 havnearbejdere, som arbejder på vestkysten.

”Hvis man kigger på historien, så er det nok svært at forestille sig, at man bliver færdig med forhandlingerne til tiden, men jeg sidder ikke ved bordet. Der er nogle krav fra begge sider,” siger Lars Østergaard Nielsen.

Han henviser til Mærsk-topchef Søren Skous tidligere udtalelser om, at det med al sandsynlighed bliver nødvendigt at betale mere i løn til de mange ansatte på havnen.

Ser man længere tilbage i tiden, er parterne som regel nået til enighed inden for tidsgrænsen, men i de senere år har det været anderledes. Sidste gang, der blev forhandlet, arbejdede havnearbejderne uden overenskomst fra udløb i juni og helt frem februar, hvor der efter månedlange forhandlinger blev landet en aftale.

Selvom varerne dermed fortsat flyder gennem havnen uden en aftale, kan en verserende konflikt både få betydning for arbejdstempoet blandt de ansatte og tiltroen til havnene, fordi både eksportører og importører frygter strejke. Det vil være særligt katastrofalt for de i forvejen pressede havne i Long Beach og Los Angeles, der til sammen står for at modtage omkring 40 pct. af de varer, der hvert år ankommer til USA.

Frygter strejke

Frygten for en decideret strejke har tidligere fået eksportører til at sende skibe uden om havnen, og den tendens er ved at blusse op på ny, bekræfter Mærsk-chefen.

Samtidig uddyber han, at der er begrænsede muligheder for reelt at flytte fragten, og det gælder både på vestkysten og østkysten.

”Hvis vestkysten har en eller anden form for konflikt, så er det relativt få muligheder, som vi og andre har for at flytte det antal containere til en anden havn i Nordamerika, simpelthen fordi både Los Angeles, Long Beach og hele vestkysten, som er dækket af ILWU, står for en stor del af importen ind til Nordamerika,” siger Lars Østergaard Nielsen.

”Så der er ikke åben kapacitet nok til, at man kan sige, at man flytter skibene til New York, Charleston eller hvor man kunne forestille sig. De havne er også forholdsvis ramt, og vi har også skibe, der venter på østkysten,” tilføjer han.

Havnene i Long Beach og Los Angeles har længe været under pres, hvilket ikke mindst skyldes mangel på hænder på havnen, fordi efterspørgslen efter varer under pandemien er steget markant. Det giver havnearbejderne ekstra gode kort på hånden i forhandlingerne, mens de omvendt kæmper imod den stigende automatisering, som både rederier og terminaloperatører kæmper for.

”Problemet er, at der ikke er en let løsning, fordi der simpelthen bare ikke er nok kapacitet til at flytte alt den last, der kommer ind i øjeblikket,” siger Lars Østergaard Nielsen og tilføjer, at det både gælder på havnen og længere ud i kæden til lastbilchauffører og varehuse.

Mærsk indgår forlig med havneselskab i USA

Analyse: Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job