For nylig blev forundersøgelsen bag en mulig fast forbindelse over Kattegat mellem Jylland og Sjælland fremlagt.

Selvom regeringen mener, der er behov for yderligere undersøgelser, før projektet potentielt skal sættes i gang, er mange stadig fortalere for Kattegatforbindelsen, som både med og uden jernbane vil give samfundet en økonomisk gevinst.

Etableringen af en Kattegatforbindelse kan dog få større negative konsekvenser for miljøet og lokalområderne, som forbindelsen skal igennem, hvilket har skabt en modstand mod anlæggelsen af en ny bro.

Til koret af kritikere hører en lobbyforening i Danmark, som kæmper for udbredelsen af en teknologi, som ikke eksisterer kommercielt noget sted i verden endnu.

Der er tale om Hyperloop Denmark, som mener, det er spild af skatteydernes penge at anlægge en Kattegatforbindelse, når hyperloop-teknologien – som er en form for tog, der kører i rør uden luftmodstand med en hastighed på minimum 600 km/t – kan være klar til brug inden for en overskuelig tidshorisont.

”Kattegatforbindelsen ser jeg som et luksusprojekt, hvor man anlægger en parallelforbindelse nord for en allerede eksisterende forbindelse. Grundlæggende løser den ikke nogen problemer, men den skaber problemer,” siger Jesper Østergaard, som er en af stifterne bag Hyperloop Denmark.

Et gunstigt alternativ

Målet med en Kattegatforbindelse at skabe en forbedret infrastruktur med kortere rejsetider. Men ifølge Jesper Østergaard er den ugunstig for miljøet og CO2-udledningen og kan samtidig ende med at øge trængslen på vejene, da flere vil tage turen i bil.

Derfor ser han hyperloop som en bedre løsning, da forbindelsen er emissionsfri, kører med højere hastighed og kan etableres langs den eksisterende jernbane mellem Aarhus og København over Fyn.

”Hyperloop er et meget gunstigt alternativ med nogle helt andre transporttider. Vi taler ca. 30 minutter fra bymidte til bymidte,” siger Jesper Østergaard.

Indtil videre har der kun været foretaget testkørsler med hyperloop. Desuden er flere udviklingsselskaber på området gået over til at fokusere på fragt af varer fremfor transport af passagerer, da det forventeligt vil blive nemmere at etablere og få i drift på grund af lavere krav til sikkerhed.

Den første transport af cargo i hyperloop forventes først at blive gennemført i 2029, hvilket forudsætter, at lovgivningen på området er på plads i EU i 2025.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det har derfor lange udsigter, at en hyperloop-forbindelse kan etableres, men ifølge Jesper Østergaard er det nødvendigt at forholde sig til området politisk.

Særligt da flere forskere og fortalere for hyperloop vurderer, teknologien kan blive forholdsvis billig at etablere sammenlignet med andre typer af infrastruktur.

”Hvis man for meget færre penge kan få et meget bedre produkt, så vil det være dumt ikke at tage det med i overvejelserne,” siger Jesper Østergaard.

Muligheder bør undersøges

Selvom Hyperloop-teknologien ikke har fået den store politiske opmærksomhed i Danmark på nuværende tidspunkt, er det ikke, fordi den går ubemærket hen.

Konservatives transportordfører Niels Flemming Hansen har således sendt spørgsmål til transportminister Trine Bramsen (S) om de hollandske planer om at etablere hyperloop til fragt af gods samt om Danmarks rolle i det europæiske arbejde om at udarbejde standarder for den nye teknologi.

”Det kan et eller andet i forhold til klima og miljø. Derfor vil jeg høre, om det her egentlig er noget, man kunne kigge på? Er der strækninger i Danmark, hvor det kunne være interessant?” siger Niels Flemming Hansen til MobilityWatch.

(Artiklen fortsætte runder billedet)

Han mener, der er mange potentialer i teknologien – særligt da teknologien er førerløs og derfor ikke er afhængig af chauffører, som der i dag er stor mangel på.

Desuden er der klimaperspektivet, da mange lastbiler vil kunne tages ud af drift på de strækninger, hvor gods kan transporteres i hyperloop.

”Vi har nogle strækninger i Danmark, hvor vi kører og flytter meget. Her kunne kunne det være meget interessant at se på, hvad det koster at etablere hyperloop, hvad CO2-aftrykket er, og hvor meget man egentlig kan flytte,” siger Niels Flemming Hansen.

Men ifølge transportordføreren gør undersøgelser af hyperloop-teknologien på ingen måde Kattegatforbindelsen unødvendig.

Særligt da han ikke tror på, at vi vil se hyperloop til transport af mennesker inden for den nærmeste fremtid.

Fra København til Rotterdam på en time: Hyperloop kan være fremtidens transport

Laks, blomster og medicin bliver de første varer transporteret med hyperloop

Forundersøgelse bag stor broforbindelse udskydes igen

Ødelagt natur eller større milliardgevinst: Bølgerne gik højt i debat om broforbindelse

Danskerne er delte op til kommende kamp om ny stor broforbindelse