Daglige olieproduktion skæres med 100.000 tønder

Organisationen af Olieeksporterende Lande har besluttet at skære produktionen ned fra oktober på baggrund af bekymringer om lavere efterspørgsel.
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Organisationen af Olieeksporterende Lande har sammen med sine allierede besluttet at skære olieproduktionen med 100.000 tønder om dagen fra oktober.

Det oplyser kilder til Bloomberg News.

Produktionsnedskæringen skyldes bekymringer om en lavere efterspørgsel på olie i en svækket global økonomi. Bekymringerne er opstået, efter at man i Kina har varslet risiko for en økonomisk opbremsning, alt imens der i USA er frygt for en recession.

Det har i længere tid tynget oliepriserne, der ellers har været understøttet af Ruslands krig i Ukraine.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster kort tid efter nyheden 96,65 dollar for en tønde mod 96,30 dollar en time forinden og 94,40 dollar fredag klokken 17.

Samtidig handles den amerikanske WTI-olie til 90 dollar for en tønde mod 89,65 dollar op til nyheden. Fredag eftermiddag kostede en tønde 88,51 dollar.

Produktionsnedskæringen er i samme størrelsesorden som det løft i produktionen, der kom, efter at USA’s præsident, Joe Biden, i august aflagde Saudi-Arabiens kronprins, Muhammad bin Salman, et visit.

Vejdirektoratet har store problemer med at finde vognmænd til vintertjeneste

Minister om nødlidende busruter: Vi skal finde fælles løsninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også