Oliepriserne lister opad efter uge med fald

Bekymringer for flere aggressive renteforhøjelser sender olieprisen en anelse op fredag.
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne kryber en smule op fredag morgen. Bekymringer om flere aggressive renteforhøjelser, der kan ramme efterspørgslen efter brændstof og sende økonomien i recession, har ellers betydet en uge med prisfald.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 91,09 dollar mod 90,19 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,18 dollar mod 84,69 dollar torsdag eftermiddag.

Ifølge Leon Li, analytiker hos CMC Markets, er den lille stigning blot en korrektion. Da amerikanske centralbank kommer til at hæve renten med 75 eller 100 pct.point næste uge, mener han, at priserne fortsat vil dykke.

”Selv om sandsynligheden for en renteforhøjelse på 100 pct.point er relativ lille, vil det stadig bringe usikkerhed på markedet. Så der er en risiko for, at oliepriserne kan falde mere næste uge,” siger analytikeren til Reuters.

I mellemtiden er markedet også mærket af en udmelding fra IEA, der forudser nulvækst i efterspørgslen efter olie i fjerde kvartal.

Det er særligt Kinas håndtering af corona, der bringer usikkerhed, mener Edward Moya, analytiker fra Oanda.

”Markedet er stadig primært tilbageholdende, da Kinas efterspørgselsudsigter er ét stort spørgsmålstegn,” skriver han i et notat til Reuters.

På udbudssiden er der svindende forventninger til et comeback af iransk råolie, da talspersoner i Vesten har nedtonet udsigterne til en genoplivning af atomaftalen.

Europa, der står over for en kommende energikrise og usikkerheder i olie- og gasforsyninger, kan dog være med til at holde oliepriserne oven vande.

I fjerde kvartal vil Opec og allierede, Opec+, sandsynligvis diskutere, om olieproduktionen skal skæres ned i oktober.

Det kan også understøtte oliepriserne, tilføjer Leon Li til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1663,59 dollar mod 1668,63 dollar torsdag eftermiddag.

Asfaltbranchen er presset af stigende priser

Branchedirektør: Dyrt brændstof er overset i regeringens energitiltag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også