Aalborg Lufthavn sparer på energien og skruer ned for varmen

Den nordjyske lufthavn har sat yderligere spot på sit energiforbrug som følge af energikrisen, fortæller direktør.
Niels Hemmingsen, direktør i Aalborg Lufthavn. | Foto: Aalborg Lufthavn/PR
Niels Hemmingsen, direktør i Aalborg Lufthavn. | Foto: Aalborg Lufthavn/PR

Aalborg Lufthavn har som den første lufthavn i Danmark skruet ned for varmen og lyset som følge af energikrisen.

Det skriver branchemediet Check-In.

”Vi har rettet meget fokus på området grundet prissætning og behovet for at spare strøm alle steder i samfundet,” siger Niels Hemmingsen, der er administrerende direktør i Aalborg Lufthavn, ifølge Check-In.

Lufthavnen har desuden fat i flere tiltag, der skal mindske energiforbruget. Mest afgørende bliver dog reguleringen af temperaturer og belysning.

”Det store er, at temperaturer og belysning bliver reguleret. Det sker alle de steder, hvor vi har mulighed for at kunne styre det. Der er ingen grund til at have lys tændt i perioder eller områder, hvor ingen opholder sig,” forklarer topchefen til Check-In.

Tiltagene gælder både i lufthavnsbygningerne og på parkeringsarealer koblet til Aalborg Lufthavn.

Energibesparelserne betyder også, at julebelysningen i år vil være ”minimalistisk”.

Amerikansk dommer afviser at godkende SAS-aftale med piloter

Boeing får ordre på 24 Dreamlinere fra China Airlines

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også