Danske lufthavne utilfredse med sagsbehandlingstid

En stribe danske lufthavne har sendt til brev til Politiets Efterretningstjeneste (PET), fordi de ikke er tilfredse med den tid, som det tager at få sikkerhedsgodkendt personale.
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Seks danske lufthavne har over for Politiets Efterretningstjeneste (PET) udtrykt deres utilfredshed med den lange sagsbehandlingstid for at få sikkerhedsgodkendt personale.

Det skriver branchemediet Check-in.dk.

Det er direktørerne for lufthavnene i henholdsvis Københavns, Billund, Aalborg, Aarhus, Karup og Sønderborg, der i slutseptember sendte et brev til chefen for PET, Finn Borch Andersen, hvor de advarer om, at det kan blive kritisk for den danske luftfartsbranche, hvis ikke problemet med den lange sagsbehandlingstid bliver løst.

Problemet er ifølge lufthavnene, at kapaciteten i sikkerhedskontrollen i de danske lufthavne vil blive markant reduceret i takt med at ansatte siger op og ikke bliver erstattet ligeså hurtigt.

I Københavns Lufthavn venter eksempelvis omkring 120 personer på sikkerhedsgodkendelse inden opstart på deres uddannelse i løbet af efteråret, skriver mediet.

Frygten er, at hvis problemet ikke bliver løst, kan det ende i samme situation som i Amsterdam-lufhavnen Schiphol. Her har der siden foråret manglet sikkerhedspersonale, og det har betydet, at lufthavnen har måtte sænke kapaciteten.

”Hvis myndighederne ikke lægger stilen om og får allokeret ressourcer til at få det løst, så får vi det kaos man har set i andre europæiske lufthavne, eksempelvis i Schiphol,” siger Karsten Lauritzen, direktør hos DI Transport til Check-in.dk.

Heathrow vil ophæve passagerloft

Billund Lufthavn er tilbage på 2019-niveau – og øjner rekordår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også