Kinesisk Mærsk-konkurrent køber sig ind i Hamburgs havn efter strid i tysk regering

Kinesiske Cosco sikrer sig andel i containerterminal i Hamburg efter kompromis i tysk regering, siger kilder.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den tyske regering indgår et kompromis med det kinesiske rederi Cosco, der ønsker at overtage en stor aktieandel i en containerterminal i havnen i Hamburg.

Det oplyser kilder tæt på regeringen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Der har været betydelig politisk modstand mod aftalen, der vedrører kritisk infrastruktur.

Den kinesiske rederigigant er en stor konkurrent til Mærsk.

Cosco havde ønsket at overtage en ejerandel på 35 procent i containerterminalen Tollerort. Men det er er nu blevet reduceret til 24,9 procent efter pres fra den tyske koalitionsregering, siger kilderne.

Aftalen er indgået en uge før, at den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, tager på besøg i Kina.

En af de vigtigste kritikere har været økonomiminister Robert Habeck fra partiet De Grønne. Han mener, at man så vidt muligt bør undgå kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur.

Containertårne undersøges som alternativ til havneudvidelse i Aarhus

Overblik: Sådan vil partierne støtte virksomheder ramt af energikrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også