Siemens opjusterer forventningerne efter stærk start

Inden for mobilitet holder det tyske selskab dog fast i prognose.
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Siemens har onsdag aften opjusteret sine forventninger til såvel indtjeningen som omsætningen for regnskabsåret 2023.

”Efter en stærk start på regnskabsåret 2023 har bestyrelsen i Siemens AG i dag hævet forventningerne til 2023,” hedder det.

Den tyske industrikoncern regner nu med en vækst i de sammenlignelige indtægter på 7-10 pct. mod førhen 6-9 pct., og en indtjening per aktie på 8,90-9,40 euro sammenlignet med førhen 8,70-9,20 euro.

Begge prognoser ligger over forventningerne hos analytikerne, ifølge Bloomberg News, om en vækst i omsætningen på 5,75 pct. og en indtjening per aktie på 8,66 euro.

Det er to af de tre hoveddivisioner, at udsigterne er bedrede.

I digital industri ses nu en vækst på 12-15 pct. mod tidligere 10-13 pct., og overskudsgraden ses lande i 20-22 pct. mod oprindeligt 19-22 pct.

Inden for smart infrastruktur ses omsætningen løftet i år med 9-12 pct. fra tidligere 8-11 pct., mens marginen på driften ventes at ende i intervallet 13,5-14,5 pct. Oprindeligt var buddet her 13-14 pct.

Inden for mobilitet, der bl.a. omfatter tog, regner Siemens fortsat med en fremgang på toplinjen på 6-9 pct. og en overskudsgrad på 8-10 pct.

Siemens’ forskudte regnskabsår løber fra oktober til september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også