Drivkraft Danmark får nyt medlem
Drivkraft Danmark, branche- og arbejdsgiverorganisation for virksomheder, der leverer opladning, brændstoffer og services til bilisterne og transporten, har nu 14 medlemmer.
Organisationen har nemlig kunnet byde velkommen til Monta, der udvikler software til opladningsmarkedet.
Det glæder direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte.
”Vi er meget glade for at kunne byde Monta velkommen i Drivkraft Danmark. Det er en utroligt spændende virksomhed, som har fokus på at gøre elkøb til bilen nemt, fleksibelt og gennemskueligt for forbrugeren via den nyeste teknologi. Det harmonerer fint med branchens tradition for altid at sætte kunden først,” udtaler han i en pressemeddelelse.
Om medlemskabet siger man hos Monta:
”Vi har valgt at være med i Drivkraft Danmark, fordi vores mål harmonerer med Drivkraft Danmarks kamp for et gennemskueligt og velfungerende marked, der sætter forbrugerne i centrum,” udtaler Martin Majlund, VP Roaming hos Monta.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)
Relaterede artikler
Energikoncern køber igen op på lademarkedet
For abonnenter
Kollaps i salget af elbiler kommer som et chok for alle
For abonnenter