Kalundborg Havn skal opføre nyt modtageanlæg til CO2

Anlægget skal på sigt kunne udvides til en kapacitet på 6 mio. ton CO2.
Foto: Kalundborg Havn
Foto: Kalundborg Havn

Fidelis New Energy og Kalundborg Havn er netop blevet enige om at opføre et modtageanlæg til CO2 i havnen i Kalundborg. 

Modtageanlægget skal designes, opføres og drives af Fidelis New Energy med en kapacitet til at modtage fire tons CO2 om året med mulighed for at udvide kapaciteten med endnu to tons.

Det skriver Kalundborg Havn i en pressemeddelelse.

Havnen er optimal til at modtage CO2, fordi vanddybden er 15 m og derfor kan tage imod de største skibe. Man forventer derfor, at den indfangne CO2 primært ankommer i skib. 

CO2en skal derefter opbevares i undergrunden eller udnyttes til produktion af grønne brændstoffer.

”Vi er meget glade for, at vi nu har indgået denne aftale med Kalundborg Havn. De nye kommende modtagefaciliteter bliver en vigtig del af vores arbejde med at understøtte kommercielt levedygtige klimastrategier hos europæiske virksomheder fremadrettet, siger Ulrik Dan Weuder i pressemeddelelsen, der er Managing Director hos Fidelis Europe, og tilføjer: 

”Lagring og udnyttelse af CO2 er et centralt element i de fleste nationale og internationale klimaambitioner i disse år, men infrastrukturen skal være på plads, før vi for alvor kan sætte skub på udviklingen. I den forbindelse bliver faciliteterne i Kalundborg og Aalborg vigtige for etablering af kommende CO2-projekter i hele Europa og ikke mindst i Danmark, og vi forventer således investeringer for op imod 15 milliarder kroner, når Fidelis New Energy’s faciliteter er fuldt udbygget.”

Modtageanlægget forventes at stå klar i 2027.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også