Både regeringspartiet Moderaterne og Radikale Venstre melder sig nu klar til at genoverveje beslutningen om den ca. 2 mia. kr. dyre udbygning af Kalundborgmotorvejen, der blev besluttet som led i infrastrukturplanen frem mod 2035.

Det sker, efter at MobilityWatch har beskrevet, hvordan nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at samfundsøkonomien i projektet er dykket mærkbart i forhold til den oprindelige forventning, så projektet nu kun står til lige at gå i plus. 

Det har fået både Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, og tænketanken Concito til at opfordre til, at forligspartierne genovervejer, om den såkaldte tredje etape af motorvejen overhovedet skal gennemføres.

Moderaternes transportordfører, Peter Have, fortæller til MobilityWatch, at han mener, at projektet bør ”genbesøges” som følge af de nye oplysninger og, at ”alle muligheder er i spil” – herunder at sløjfe eller udskyde projektet. 

Også hos Radikale Venstre mener man, at de nye beregninger bør føre til en genovervejelse af projektet.

”Når afkastet falder så meget, er det relevant, om man skal finde på noget andet,” siger transportordfører Stinus Lindgreen til MobilityWatch.

Afkast sendt i bund

De nye beregninger kommer som led i et nyt projektforslag fra Vejdirektoratet, da den oprindelige undersøgelse af projektet ligger mere end ti år tilbage, og en række forhold siden har ændret sig.

Vejdirektoratet er i den forbindelse kommet frem til, at projektet ikke kan holdes inden for den bevilling på ca. 2,1 mia. kr., der blev afsat i infrastrukturaftalen.

Der mangler således små 500 mio. kr., og derfor har myndigheden lagt op til, at forligskredsen enten kan finde flere penge eller droppe forskellige elementer i projektet. 

Vejdirektoratet foreslår bl.a., at 7 km af den i alt ca. 30 km lange strækning ikke skal være egentlig motorvej, ligesom man kan undlade at etablere støjskærme og asfalterede nødspor på flere strækninger.

Men foruden dette har Vejdirektoratet altså også genberegnet selve samfundsøkonomien for motorvejsudbygningen. Det vil sige den samlede påvirkning for samfundet i form af f.eks. hurtigere fremkommelighed, miljø, klimapåvirkning, støj m.m. 

Som det fremgår af faktaboksen, er samfundsafkastet ved tredje etape af Kalundborgmotorvejen faldet mærkbart i forhold til de oprindelige forventninger. Desuden ender regnestykket nu med, at projektet kun ” akkurat” er rentabelt, som Vejdirektoratet selv skriver.

Til MobilityWatch har Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, derfor påpeget, at afkastet nu er så lavt, at partierne bag aftalen bør se, om der er et andet projekt, ”der er mere fordelagtigt at gennemføre.”

Ikke flere penge

Hos Konservative har transportordfører Niels Flemming Hansen udtalt, at man i forligskredsen må tage et kig på økonomien i forligskredsen. 

Hans klare udgangspunkt er dog, at motorvejsprojektet skal gennemføres, da beboere og virksomheder i området ”har lagt deres liv an på det.” 

Det gælder bl.a. de danske erhvervskæmper Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, der begge har investeret store beløb i faciliteter i Kalundborg. 

Hos Radikale Venstre medgiver Stinus Lindgreen, at partierne i en genovervejelse af projektet ”selvfølgelig skal tage højde for, at der er nogen, der har investeret i f.eks. produktion” ud fra forventningen om motorvejsprojektet.

Det betyder dog ikke, at staten nødvendigvis bør gennemføre udbygningen, hvis forudsætningerne for beslutningen har ændret sig væsentligt, mener han.

”Vi er nødt til at se på det samlede billede og se på, hvad vi kan gøre bedst muligt for de penge, vi har,” siger ordføreren.

Men selv hvis projektet gennemføres, understreger han, at Radikale Venstre ikke er interesseret i skulle sende op mod 500 mio. kr. ekstra til Kalundborg-udbygningen, så man kan få den fulde pakke med motorvej på hele strækningen: 

”At finde en halv mia. kr. ekstra til flere motorveje er ikke noget, der står højt på min ønskeliste.”

Må se på budgettet

Hos Moderaterne understreger Peter Have, at han ikke på forhånden vil lægge sig fast på noget i diskussionen om udbygningen af den tredje etape af Kalundborgmotorvejen. 

Han mener, at der er brug for en drøftelse i forligskredsen både i forhold til økonomien i projektet og den samlede samfundsøkonomi. 

”I sådan en 2035-infrastrukturplan lægger man et budget, og hvis det ikke holder, må man gå ind og revidere det. Sådan er det i alle virksomheder. Så må man enten skrue op eller ned for forventningerne,” siger han.

”Det samme gælder det her (Kalundborg-projektet, red.). Er det noget, som vi kan eller ikke kan, inden for de rammer vi har? Hvis ikke må vi se på, om vi kan lave noget andet, eller om vi kan finde nogle andre løsninger, så vi kan få tingene til at ske.”

Det opdaterede projektforslag fra Vejdirektoratet er sendt i høring frem til 16. juni.