MT Højgaard valgt til næste etaper af havneudvidelse på Rønne Havn

Hele den bornholmske havneudvidelse forventes at stå færdig i 2025.
Lars Nordahl Lemvigh er adm. direktør for den bornholmske havn, som har fundet entreprenøren til næste fase af en havneudvidelse. | Foto: Port of Rønne/pr
Lars Nordahl Lemvigh er adm. direktør for den bornholmske havn, som har fundet entreprenøren til næste fase af en havneudvidelse. | Foto: Port of Rønne/pr
AF MARKETWIRE

Entreprenørkoncernen MT Højgaard er blevet valgt af Rønne Havn til at stå for de næste to etaper af fremtidssikringen af havnen.

”Med de næste havneudvidelser styrker vi alle vores forretningsområder og understøtter samtidig funktionsopdelingen af havnens aktiviteter,” siger Lars Nordahl Lemvigh, som er adm. direktør hos Rønne Havn, i en fælles meddelelse.

Arbejdet med fremtidssikringen af Rønne Havn begynder i slutningen af 2023, når de nødvendige tilladelser og godkendelser er på plads.

Arbejdet forventes endeligt færdigt i 2025.

I slutningen af 2022 færdiggjorde MT Højgaard den anden etape af havneudvidelsen, og den nye aftale gælder etape 3 og 4.

Etape 3 af fremtidssikringen handler om at skabe godt 100.000 m2 større projektareal i Sydhavnen. Derudover etableres der en ny Ro-Ro rampe samt en ny cirka 280 meter lang kaj over for den nuværende skærvekaj i Sydhavnen.

Etape 4 omfatter en forlængelse af den søndre ydre forkastning og en fjernelse af de indre moler samt uddybning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også