Christian Poulsen har per 1. januar officielt overtaget styrepinden for Københavns Lufthavne og træder samtidig ind i en ny æra for lufthavnen. 

For selv om flere udfordringer fortsat lurer forude, er det københavnske flyknudepunkt kommet gennem det værste uvejr, efter man i det store hele har lagt coronakrisen bag sig.

Derfor kommer Christian Poulsen som ny topchef til at udskifte de seneste års krisehåndtering med en stribe fokuspunkter, der har et længere sigte, fortæller han i et interview med MobilityWatch.

”Vi begynder at være der, hvor vi er en normal virksomhed igen, og vi kan kigge fremad,” siger Christian Poulsen, der har overtaget posten efter den mangeårige topchef Thomas Woldbye.

Det betyder også, at lufthavnen igen kan begynde at lægge nye, strategiske mål, efter at alt blev sat på standby under pandemien. Derfor arbejder Christian Poulsen også på en strategiopdatering. 

”Det er noget, vi er i gang med nu. Derfor vil der strategisk komme en opfrisker fra min side i år,” siger han.

Fokus på planlægning

MobilityWatch møder Christian Poulsen på ledelsesgangen på øverste etage i lufthavnens administrationsbygning. 

Her er der udsigt over start- og landingsbanerne, og selv om området er mere hvidt end sædvanligt på grund af de seneste dages snevejr, er der en pæn aktivitet af fly, der taxier rundt.

Der er således tale om en helt anden situation end under coronakrisen, der reelt lammede luftfarten og Københavns Lufthavn.

Rejserestriktionerne groundede alverdens fly og medførte i vid udstrækning også en nedlukning af Københavns Lufthavn, som samtidig måtte sige farvel til et stort antal ansatte og optage omkring 2 mia. kr. i ny gæld.

Restriktionerne er nu fortid, og samtidig er rejselysten kommet en hel del tættere på niveauet fra tiden før pandemien. 

Lufthavnen har samtidig udskiftet store underskud med sorte tal på bundlinjen, men der er fortsat lang vej op til resultaterne i 2019.

I året før pandemien ramte, blev det til et overskud før skat på 1,3 mia kr., hvorefter de to følgende coronaår bød på et samlet tab på 1,5 mia. kr. før skat. I 2022 landede der så igen et plus på ca. en kvart mia. kr. 

For det nyligt afsluttede 2023 forventer lufthavnen et overskud på 350-400 mio. kr., og når 2024 er omme, er det planen, at man igen er tilbage på overskudsniveauet fra før krisen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det seneste år hos lufthavnen har ifølge Christian Poulsen, der tidligere var driftsdirektør, i høj grad handlet om at øge indtjeningen. Et nøgleelement her har været at lande en ny takstaftale med flyselskaberne, der bruger lufthavnen. 

Taksterne er blevet hævet markant i den aftale, der landede sidste år, hvilket er blevet kritiseret af bl.a. Norwegian. Ikke desto mindre kommer de øgede takster til at bidrage væsentligt til at sende overskuddet i vejret i 2024, hvis alt går efter planen.

Samtidig er en anden, stor sten ryddet af vejen for Københavns Lufthavne, da flyselskabet SAS reelt er blevet reddet efter halvandet år under amerikansk konkursbeskyttelse. 

Det er en stor lettelse, da selskabet er den største aktør i lufthavnen, fortæller den nye topchef.

Kort sagt har Christian Poulsen altså sat sig til rette i chefstolen på et tidspunkt, hvor der er kommet mere ro på. 

Dermed er der kommet tid og overskud til at finde kikkerten frem og have fokus på den lange bane, fortæller han. 

”Under krisen har vi kigget meget kortsigtet, hvilket er naturligt, da det handlede om overlevelse og om at komme tilbage og tjene penge. Nu kommer det i høj grad til at handle om at planlægge til fremtiden,” siger Christian Poulsen.

Det er til gengæld også nødvendigt, for der lurer fortsat en lang række udfordringer forude, understreger han.

Store udbygninger

En af de store ting, der skal håndteres, handler om at udbygge lufthavnen. 

Det skal bidrage til, at der på sigt kan komme flere passagerer end de 26,8 mio., som man havde i 2023. Det er som nævnt under niveauet fra før krisen, hvor man lå over 30 mio. passagerer. 

Samtidig er det langt til det mål på 40 mio. passagerer, som den tidligere topchef Thomas Woldbye sigtede efter.

Christian Poulsen går ikke længere efter det specifikke mål på 40 mio. passagerer, men antallet skal i vejret, understreger han, og det kræver investeringer.

Det gælder ikke alene i den igangværende udvidelse af Terminal 3, som man var gået i gang med, da pandemien ramte. Den skal bl.a. fordoble bagageudleveringsområdet og skabe bedre paskontrol og shoppingfaciliteter. 

De ydre rammer for udvidelsen er næsten færdig, siger Christian Poulsen. Nu mangler alt det indvendige, inden udbygningen, der er den største i lufthavnens historie, efter planen står færdig omkring 2027.

Færdiggørelsen af udbygningen vil komme til at fylde en del i de kommende år for topchefen, da det også vil få indflydelse på resten af driften i lufthavnen.

”Det er jo ikke et projekt midt ude på en mark, men midt inde i lufthavnen, så det rammer alle vores kunder,” siger han.

Men derudover har den nye, øverste direktør allerede kig på helt nye projekter. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Specifikt fik lufthavnen i slutningen af sidste år Folketingets godkendelse til at udnytte de eksisterende arealer bedre. 

Her har der hidtil været særlige arealbegrænsninger, men med ændringerne kan lufthavnen så småt begynde at tegne skitserne til bl.a. nye standpladser til fly, passagerfaciliteter og en ændring af den såkaldte tværbane.

”Det lyder banalt, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi kan indrette os på vores egen matrikel mere optimalt,” siger han.

”Alternativet havde været, at vi skulle køre passagerer i busser på tværs af lufthavnen.” 

Endelig kommer hele den grønne omstilling, som er en fælles udfordring for hele luftfartsindustrien. 

Her skal lufthavnen selv gennem en transformation, hvor energiforbrug og f.eks. køretøjer skal være grønnere, hvilket ifølge topchefen ”er en stor opgave i sig selv.” 

Dertil kommer selve omstillingen af infrastrukturen til flyene. 

Det bliver ifølge Christian Poulsen en kæmpe opgave, da lufthavnen både vil skulle kunne levere strøm til eldrevne fly samt andre former for bæredygtige flybrændstoffer kendt som SAF. 

Selv om der vil være tale om en løbende udvikling, som først for alvor slår igennem om nogle år, når der f.eks. er udviklet nye flytyper, så skal lufthavnen allerede nu forberede sig, påpeger direktøren.

”Det tager lang tid at bygge infrastruktur, og derfor er det noget, vi skal i gang med,” siger han.

Københavns Lufthavn er allerede i gang og har bl.a. investeret i, hvad Christian Poulsen kalder ”et ret stort batteri”. Her forsker lufthavnen i samarbejde med en række partnere i, hvordan man bedst muligt kan håndtere strøm fra vedvarende energi, som man venter at vil skulle bruge meget mere af som følge af elektrificeringen.

Renter og afgifter

Selv om Christian Poulsen som topchef på mange måder altså har sat det lange lys på, er der dog også en stribe udfordringer og usikkerheder på den korte bane.

Det handler ikke mindst om, hvordan rejselysten og samfundsøkonomien udvikler sig.

Her pointerer han, at selv om der har været en opsparet rejselyst hos danskerne efter coronakrisen, mangler lufthavnen fortsat små 20 pct. på toplinjen. Det skyldes bl.a. færre erhvervsrejser samt flyveforbuddet over Rusland og Ukraine, der påvirker rejserne til Asien.

Samtidig kan udviklingen i renteniveauet og en mulig recession påvirke danskernes rejsebudget. Ifølge direktøren viser lufthavnens egne undersøgelser dog, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at danskerne skruer ned her.

”Så det er ikke noget, vi er super bekymrede for. Omvendt har vi heller ikke lagt forventninger ind til, at det eksploderer, og folk rejser mere,” siger han.

Udover de lidt grumsede økonomiske udsigter kan lufthavnen samtidig se frem til en ny dansk passagerafgift fra 2025, som ventes at sænke rejseaktiviteten. 

Afgiften har vakt stærk kritik i branchen, da omkring halvdelen af provenuet herfra ikke skal gå tilbage til grøn omstilling af luftfarten, men i stedet en øget ældrecheck.

Ifølge Christian Poulsen er der dog ikke andet at gøre nu end at indstille sig på de nye rammevilkår.

”Jeg tror bare, at vi må sige, at det er sådan, vi driver forretning på nu,” siger han.

”Vi havde håbet på flere penge til branchen, men vi har fået en ganske god del, og så må vi tage den derfra og lave grøn omstilling ud fra det, der er sat af til formålet.”

Flere udfordringer

Foruden den danske passagerafgift skal flyselskaber fra 2026 til at betale for CO2-kvoter, hvilket ligeledes ventes at sætte sig i trafiktallene. 

Derudover kommer der i de kommende år også anden EU-lovgivning, der ifølge Christian Poulsen også vil øge omkostningerne for lufthavnen, der i de seneste år også har kæmpet med højere udgifter til bl.a. energi.

Det skal lægges til de store investeringer, og det udfordrer, erkender topchefen.

”Derfor er der pres på vores evne til at tjene penge, og vores modsvar til det vil være fortsat optimering, effektivisering samt brugen af digitalisering,” siger han. 

Han mener dog, at det i sidste ende kan blive en fordel for kunderne, som med nye digitale løsninger og øget brug af data f.eks. vil kunne få mere vished om længden på køen i sikkerhedskontrollen.

Når det gælder omkostningerne, har lufthavnen i slutningen af 2023 været igennem en mindre fyringsrunde netop for at sænke udgifterne.

Christian Poulsen fortæller, at planen er, at man i 2024 vil holde antallet af medarbejdere nogenlunde i ro.

Hvad med fremover?

”Så vil vi prøve at effektivere så meget, vi kan, så vi ikke behøver ansætte flere. Men hvis vi kommer ind i den vækst, som jeg drømmer om, så vil det også kræve flere medarbejdere.”

Udbytte i horisonten

Endelig indebærer rejsen med at vende tilbage til normalen også, at ejerne af lufthavnen snart skal kunne modtage et udbytte.

Ejerne, der primært består af ATP, Ontario Teachers’ Pension Plan (OTPP) samt den danske stat, har i de seneste år således ikke modtaget dividende på grund af den økonomiske situation i lufthavnen.

Det er der heller ikke udsigt til i hverken 2023 eller 2024, hvor der som nævnt ellers er forventninger om overskud.

Det hænger sammen med de låneaftaler, som man har indgået, og som altså forbyder lufthavnen at udbetale udbytte.

Christian Poulsen fortæller, at han ser frem til senere igen at kunne levere dividende til ejerne, da det ”hører det med til at være en normal virksomhed.”

”Så en eller anden form for udbytte til ejerne er vi nødt til at arbejde henimod i de år, vi går ind i,” siger han.

”Om det så skal være på det (tidligere, red.) niveau eller et andet niveau, det må tiden vise. Jeg tror, at ejerne er tålmodige og tænker, at vi har holdt skibet kørende henover krisen, men at de også vil se, at der kommer noget deres vej.”

Tidligere har lufthavnen haft en politik om at udbetale 100 pct. af overskuddet. 

Sidste gang Københavns Lufthavn udbetalte udbytte var i 2020 for regnskabsåret 2019. Her valgte man at udbetale 23 pct. af overskuddet netop som følge af indtoget af coronapandemien.