Debat: Vær forsigtig med at stramme havneregler på grund af enkeltsager

Havnene er knudepunkter for forsyninger, og vores velfærd og grønne omstilling har brug for kajerne, skriver Tine Kirk fra brancheorganisationen Danske Havne i et debatindlæg.
Tine Kiirk er direktør for brancheforeningen Danske Havne. | Foto: Pr / Danske Havne
Tine Kiirk er direktør for brancheforeningen Danske Havne. | Foto: Pr / Danske Havne
AF TINE KIRK, BRANCHEDIREKTØR I DANSKE HAVNE

Når man hører om den kuldsejlede økonomi i Frederikshavn Havn kan man godt få det indtryk, at havnedrift er sådan noget uansvarligt noget, hvor amatører låner buler af penge, håber det bedste og søsætter håbløse projekter. Når projekterne kæntrer, fedter man regningerne af på nogle andre.

Sådan er virkeligheden ikke. Heller ikke i Frederikshavn Havn eller kommune.

De fleste erhvervshavne i Danmark ejes af kommuner. Ejerformen er lidt forskellig, men ejerskabet er i reglen 100 pct. kommunalt. Langt de fleste af disse havne drives med overskud, med stor professionalisme og omstillingsevne og for generelt meget lave omkostninger.

Det kan man selv forvisse sig om ved at se f.eks. regnskaberne for sidste år, der kommer disse måneder. De viser det ene rekordoverskud efter det andet. Endog i svære markeder med svære vilkår som krig, inflation, energikrise, følgevirkningerne af Storbritanniens udtræden af EU og den Corona-pandemi, som de fleste af os lykkeligvis har fortrængt, men som trods alt kun er et par år siden.

Til trods for, at de fleste havne lander meget flotte regnskaber, kalder situationen i Frederikshavn Havn, der har en alt for stor gæld på knap 1,7 mia. kr. og en årlig omsætning på lige under 100 mio. kr., alverdens meninger frem.

Forslag om strammere regler og mere styring af havne, sværere adgang til låntagning og lignende vælter frem de steder, hvor nogle gider trykke dem eller bringe dem.

Men bi lidt! De seneste år har vi foruden Frederikshavn Havn haft én havn i stor krise, Hanstholm. Havnen måtte i november 2022 aflevere nøglerne på rådhuset i Thisted, der så overtog problemerne og regningen for gælden. Kommunen handlede resolut, genåbnede budgettet og fandt første års penge til at håndtere havnens gæld.

Ikke nogen lykkelig situation for nogen, og fordrede besparelser i kommunen. Men allerede i år, kunne Thisteds kommunaldirektør berette i P1 i slutningen af april, kan havnens indtægter betale for den gæld, kommunen har overtaget. Der skal ikke penge op af kassen.

Under 1 pct.

Jeg kan ikke sige, at der kun er tale om et enkelt eksempel. For der er jo to.

Men det er altså 5 pct. af erhvervshavnene. Og målt på omsætning vel langt under 1 pct. af de danske erhvervshavnes omsætning.

Havnene er ejet af kommunerne, som hæfter for lånene. Der er en god sammenhæng mellem, at den, der garanterer lånet også hæfter i sidste ende, når det ikke går som forudsat, som f.eks. i Frederikshavn.

Det er ikke det samme, som at der ikke er potentialer i Frederikshavn og Hanstholm. Det er der begge steder.

Havne er langsigtede investeringer, og nogle gange tager det længere tid en forudsat, før indtægter følger investering.

Jeg kan ikke kende, at man ”kan få et lån på et kvarter”, som det er blevet sagt, eller at kommuner ikke sætter sig ind i, hvad de garanterer for i havnene.

Havne er investeringer, og der er, lige meget hvor grundigt man arbejder, altid en risiko ved investeringer.

Skal ikke ud med badevandet

Det vil være at skyde havmåger med meget, meget store kanoner at stramme alle mulige regler og sætte strammere styring ind over for havnene på baggrund af de to sager.

Havne er infrastruktur. På linje med veje og jernbaner. Kun lidt infrastruktur er kommerciel. Derfor bruger både stat og kommuner mange penge på infrastruktur. I Danmark har vi også en god finansieringsmodel for den mere kommercielle infrastruktur, som vi kalder ”statsgarantimodellen”. Den sikrer fair lån til at bygge infrastruktur. 

Hvis vi i de danske havne skal matche udenlandske havne ift. pris og vilkår, så skal vi ikke bare smide modellen ud med badevandet. For infrastruktur er ikke altid en kommerciel god forretning. F.eks. kan man ikke knytte kommercielle aftaler til sejlrender, moler og veje i baglandet. Statsgarantimodellen bidrager til, at vi kan opretholde fair forhold der, hvor forretningen ikke er kommerciel.

Det danske havnesystem bygger på et solidt fundament, hvor havnene udlejer infrastruktur til en række virksomheder.

Denne symbiose bidrager positivt til velfærdssystemet og de offentlige kasser hver eneste dag. Uanset, om havnen er kommunal, kommunal selvstyrehavn eller en A/S-havn.
Kommunens overtagelse af en havn er en beslutning, som byrådet har vurderet er bedre for borgerne end salg af havnen eller lukning.

Det forekommer at være en fornuftig, demokratisk måde at gøre det på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også