Tidligere Venstre-minister bliver ny formand for nordjysk havn

Den nordjyske havn får 23 års erfaring fra Christiansborg for bordenden i bestyrelseslokalet fra den 25. januar.
Fiskekuttere i Hanstholm Havn, der snart får tidligere Venstre-minister Kristian Jensen som formand. | Foto: Finn Frandsen
Fiskekuttere i Hanstholm Havn, der snart får tidligere Venstre-minister Kristian Jensen som formand. | Foto: Finn Frandsen

Det bliver tidligere finans- og udenrigsminister samt næstformand i Venstre Kristian Jensen, der bliver ny formand for Hanstholm Havn fra den 25. januar, når Thisteds kommunalbestyrelse skal godkende havnens nye bestyrelse.

Det fremgår af en pressemedddelelse fra Thisted Kommune.

Kristian Jensen afløser Kirsten Hede på formandsposten, og i sit virke som formand vil han skabe større diversifikation blandt havnens aktiviteter, selvom den dog ikke skal bevæge sig væk fra kernen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"Hanstholm Havn skal holde fast i at være fiskerihavn, men jeg ser samtidig en fantastisk mulighed for også at stå på andre ben. Det skal være energi og bæredygtighed, men det kan også være forædling, turisme og andre nye veje. Vi står med en kæmpe mulighed for udvikling," udtaler Kristian Jensen i pressemeddelelsen.

Samtidig vil den tidligere minister også øge fokus på bæredygtighed i den nordjyske havn.

"Jeg deler visionen om, at Hanstholm Havn skal være den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa. Jeg har arbejdet med bæredygtighed i mit arbejde med FN’s verdensmål, og her kan jeg videreføre det arbejde på et håndgribeligt niveau. Derudover ser jeg et stort vækstpotentiale for både udvikling og arbejdspladser i en del af Danmark, der har brug for det. Det vil jeg gerne bidrage til," lyder det.

Hanstholm Havn vil være CO2-neutral og indgår hensigtserklæring om PTX-anlæg  

DSV-profil: Det går alt for langsomt med at få kvinder i bestyrelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også