Topsoe udpeger to til toppen

Cleantech-selskabet Topsoe udpeger to nye, men velkendte medlemmer til topledelsen – en PTX-chef og en vicedirektør, som begge har haft varetaget rollerne midlertidigt.
Foto: PR/Haldor Topsøe
Foto: PR/Haldor Topsøe

Kim Saaby Hansen skal være vice president (EVP) for Topsoe (tidl. Haldor Topsøe) og chef for virksomhedens PTX-afdeling. Han har været midlertidig chef for afdelingen siden maj, og inden da var han vicedirektør (COO). COO-positionen går så til gengæld til Andreas Bruun Jørgensen, som ligeledes har været midlertidig i rollen den senere tid.

”Vi er dedikeret til at føre an i energiomstillingen, og vores PTX-forretning er en vigtig drivkraft i forhold til det mål. Jeg glæder mig over, at Kim har accepteret positionen som EVP. Han har allerede gjort et fremragende stykke arbejde med at omdanne Power-to-X-organisationen, og han har det rigtige mindset til at kunne drive vores globale lederposition frem og forløse det enorme potentiale, som feltet indbefatter,” siger Roeland Baan, adm. direktør hos Topsoe, i meddelelsen.

”Det er også en fornøjelse at kunne byde Andreas velkommen som en del af vores topledelse. Han har gjort det glimrende i forhold til at føre Global Supply-afdelingen frem og sikre, at vi kan levere på alle fronter til vores kunder, selv under det pressede aktuelle miljø i de globale markeder,” lyder det også fra topchefen.

Meldingen kommer på bagkant af, at Topsoe udsendte halvårsregnskab. Den finansielle opgørelse omfattede bl.a. et overskud på 277 mio. kr. på bundlinjen - 34 pct. mindre end på samme tidspunkt sidste år.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Topsoe skyder to milliarder i kæmpefabrik til grøn brint i Herning

Topsoes PTX-chef takker af

SDK Frejas moderselskab får ny mand i bestyrelsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også