Dagrofa ansætter ny logistikdirektør

Dagligvarekoncernen henter logistikdirektør med en fortid hos både Danish Crown og Arla Foods.
Dan Kolding starter i Dagrofa 1. januar 2023. | Foto: Dagrofa/pr.
Dan Kolding starter i Dagrofa 1. januar 2023. | Foto: Dagrofa/pr.

Dan Kolding bliver ny adm. direktør i dagligvarekoncernen Dagrofas logistikselskab, Dagrofa Logistik. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den kommende logistikdirektør kommer fra slagterikoncernen Danish Crown og har også tidligere været hos Arla Foods.

Dan Kolding tiltræder topstillingen i logistikafdelingen 1. januar 2023, hvor han tager over efter Lars Arnløv, der har været topchef i logistikafdelingen i otte år. Dan Kolding skal blandt andet lede implementeringen af strategien ”Fremgang Sammen”.

”Vores strategi handler om at skabe vækst for koncernen og give danskerne de bedste madoplevelser, ude som hjemme. Han (Dan Kolding, red.) kommer med en særdeles relevant og solid erfaring inden for logistik, supply chain og ledelse,” udtaler koncernchef Tomas Pietrangeli i meddelelsen.

Som led i strategien investerer Dagrofa frem til 2025 over en milliard kroner i en mere kundevendt strategi med fokus på digitalisering, åbning og forbedring af butikker og også et bedre sortiment.

Dagrofa står bag dagligvarekæderne Meny, Spar, Min Købmand, og Let-Køb.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie DetailWatch)

Dagrofa henter ny kategorigruppechef

Dansk Apple-kæde henter ny direktør fra Dagrofa

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også