Mærsks topchef henter tocifret milliongevinst inden exit

Søren Skou, der ved årsskiftet stopper som Mærsk-topchef, har udnyttet optioner til at købe og sælge aktier, hvilket sikrer ham en tocifret milliongevinst.
Søren Skou, afgårende topchef hos Mærsk. | Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Søren Skou, afgårende topchef hos Mærsk. | Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsks topchef, Søren Skou, har hentet en gevinst på 16,8 mio. kr., efter udnyttelser af optioner af efterfølgende salg af aktieposterne.

Det fremgår af en insidermeddelelse.

Søren Skou, der stopper som øverste chef i Mærsk ved årsskiftet, hvor han afløses af Vincent Clerc, har torsdag, fredag og mandag i denne uge gennemført transaktionerne.

De første transaktioner torsdag omfattede udnyttelse af optioner og tegning af henholdsvis 1347 aktier og 149 aktier for beløb på henholdsvis lidt over 14,4 mio. og 1,4 mio. kr. Efterfølgende blev aktierne solgt igen til markedskurs, eller samlet 22 mio. kr.

Fredag udnyttede Søren Skou tillige optioner og købte 1000 aktier for lidt over 9,4 mio. kr., hvorefter aktieposten blev solgt for lidt over 14,6 mio. kr.

Og til slut udnyttede Søren Skou mandag optioner og tegnede 1000 aktier for lidt over 9,4 mio. kr., og solgte den aktiepost for knap 14,9 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også