Medie: Ubers finansdirektør vil træde tilbage
Finansdirektør i den amerikanske kørselstjeneste Uber, Nelson Chai, vil forlade selskabet.
Det skriver Bloomberg News på baggrund af unavngivne kilder.
Finansdirektøren har således informeret topchef og medgrundlægger Dara Khosrowshahi om sit ønske. Det er endnu uvist, hvornår beslutningen får effekt.
Chai vil i givet fald være den højstplacerede chef til at sige farvel til Uber siden selskabets børsnotering i 2019.
Aktien i Uber er i 2023 steget med 73 pct., mens den siden børsnoteringen alligevel er i minus med knap 5 pct.