Finnair sætter navn på ny topchef

Han overtager stillingen til sommer. Indtil da vil Finnairs driftsdirektør være midlertidig topchef.
Finnaris nuværende topchef, Topi Manner, forlader posten i midten af januar. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Finnaris nuværende topchef, Topi Manner, forlader posten i midten af januar. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Flyselskabet Finnair har udnævnt 44-årige Turkka Kuusisto som ny adm. direktør.

Han starter i stillingen senest den 11. juli 2024, oplyser Finnair torsdag morgen.

Finnaris nuværende topchef, Topi Manner, forlader selskabet 15. januar for senere at påtage sig rollen som topchef for Elisa Corporation.

Jaakko Schildt, som er driftsdirektør hos Finnair, vil agere midlertidig topchef indtil Kuusisto tiltræder.

”Jeg er glad for at byde Turkka Kuusisto velkommen til at tage roret i Finnair og drive de næste faser af Finnairs strategi. Finnair har genoprettet sin rentabilitet efter den historiske dobbeltkrise, og selskabet er godt positioneret til at fortsætte med at opbygge en bæredygtig fremtid ved at tilbyde fremragende forbindelser via sit Helsinki-hub til både finner og kunder, der rejser mellem Europa og Asien, Mellemøsten og Amerika,” siger Sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand for Finnair.

Kuusisto kommer til Finnair fra Posti Group Corporation, hvor han har fungeret som administrerende direktør siden 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også