Marianne Bøttgers budskab til medarbejderne var egentlig ganske simpelt sidste forår, men samtidig ikke noget, man ofte hører:

”Tak for at I stadig er her.”

Taksigelsen var en sløjfe på en svær og frustrerende periode med årevis af uvished og første skridt på vejen mod noget nyt – med en ny ejer og ny strategi. 

En periode, der havde ramt tog- og busoperatøren Arrivas forretning i Danmark hårdt, hvor selskabet gennem en årrække havde tabt andele i et marked, som det i mange år har været en aktør i. 

Samtidig var det også en periode, som havde taget hårdt på kvinden i spidsen for det hele.

Nu kunne noget nyt endelig begynde.

Særlig indsigt

Efter at have færdiggjort jurastudiet prøvede Marianne Bøttger sig først af som fuldmægtig i et mindre advokathus. 

”Jeg var overbevist om, at jeg skulle være advokat og være ude og repræsentere andre,” husker hun.

Her fandt hun imidlertid ud af, at der var en indbygget konflikt i juristgerningen og måden, hun selv er indrettet på.

For stor en del af arbejdet indebar at skulle finde hoved og hale i sager, hvor tingene allerede var gået i hårdknude. 

Det var i stedet mere tiltalende, erfarede den nyuddannede jurist, at være proaktiv og håndtere ting i opløbet, inden de udviklede sig.

Da Arriva så søgte en koncernjurist i 2001, besluttede Marianne Bøttger sig derfor for at søge, og her endte det første spor med at blive lagt til en lang karriere hos landets største privatejede bus- og topoperatør.

I jobbet, som var en stor ændring fra stillingen som fuldmægtig, fik hun ansvar for at håndtere en stribe forskelligartede områder. Det indebar bl.a. at håndtere lejemål og fortolke udbudsprocesser, og derigennem fik Marianne Bøttger et stort indblik i mange dele af virksomheden.

”Gennem juraen får man en indsigt i forretningen på en særlig måde, for du er nødt til at forholde dig til fakta og praktikken for at kunne lave en aftale, som er anvendelig for fremtiden,” fortæller hun.

Herfra fik hun efterfølgende ansvaret for kommunikation, HR, personaleret og projektledelse. I 2010 blev hun, i forbindelse med at Arriva Danmark blev solgt fra af sin britiske ejer til Deutsche Bahn, udpeget til at blive en del af direktionen.

Et skifte, der både skulle bringe Marianne Bøttger til tops i Arriva i Danmark, men som også skulle ende med at blive en enerverende tid som topchef.

En sorg og en spændetrøje

I ni år sad Marianne Bøttger som direktør for corporate affairs, inden hun i april 2019 steg yderligere i graderne.

Her blev hun udpeget som midlertidig topchef efter Nikolaj Wendelboe for senere på året at blive udpeget til stillingen permanent.

”Jeg så mig faktisk ikke som kandidat til jobbet,” fortæller Marianne Bøttger.

Mest fordi hun ikke så sig selv opfylde de klassiske, ”gammeldags” krav til, hvordan en topchef skulle se ud, husker hun. 

Men fra højere sted blev hun opfordret til at søge, ligesom hun også kunne ”se en masse potentiale i forretningen”, som hun mente, hun ville være den rigtige til at indfri.

Det skulle dog vise sig at blive sværere end som så at lykkes med.

Året efter Marianne Bøttger havde indtaget posten som topchef, kastede coronapandemien den kollektive trafik ud i en større krise, som stadig mærkes i dag.

Men hvad værre var for Arriva og Marianne Bøttger, så blev det også en anstødssten til, at ejeren Deutsche Bahn satte selskabet til salg.

En beslutning, der kom i kølvandet på flere år med en stækket indtjening, hvilket kun var blevet forstærket under coronakrisen, hvor passagerer var stærkt begrænset i overhovedet at kunne benytte den kollektive transport.

Salgsprocessen skulle imidlertid vise sig at blive en stor udfordring for det danske selskab – og dets øverste ledelse. 

”Det var en svær spændetrøje at være i for mig. Det var samtidig også en sorg at se virksomheden flytte sig i en negativ retning,” siger Marianne Bøttger.

Hele følelsesregistret igennem

At Arriva Danmark var sat til salg betød nemlig, at stikket blev trukket på al forretningsudvikling, investering og bud på nye trafikkontrakter. Det er gift for et tog- og busselskab, der grundlæggende lever af at vinde nye kontrakter, og som et resultat deraf også blev mindre – både på toplinjen og på medarbejdersiden.

Tyskernes tilgang var i Marianne Bøttgers øjne irrationel, og som samtidig var svær at være i.

Hun beskriver sig selv som ”ærlig, imødekommende og tilgængelig” og samtidig som én, ”hvor man kan få et svar”. 

Værdier, der bestemt ikke gik hånd i hanke med den tilgang, hun blev mødt med fra de tyske ejere. Her var kommunikationsgangene lange og langsomme, mens forslag fra dansk side notorisk blev skudt ned.

Det var noget, der gentagne gange var kilde til frustrationer.

”Jeg var hele følelsesregisteret igennem,” fortæller hun. 

”Når du er det, så påvirker det også én fysisk i sådan en periode, hvor man slås så meget for at få et lille ja til ting. Der kom desværre kun en masse nej’er.”

I perioden tog hun ”adskillige” kilo på, husker Marianne Bøttger. Det kunne heller ikke undgås, fortæller hun, at både hendes mand og børn kunne mærke på hende, at hun og resten af Arriva Danmark var fanget i et svært limbo.

Men den massive modvind var ikke noget, der væltede hende. Hun formåede at stå fast.

”Jeg havde en indædt tro på, at vi skulle igennem, og jeg var helt overbevist om, at jeg godt kunne få os igennem.”

En helt anden følelse

I september 2022 var det endelig officielt. Deutsche Bahn havde fundet en køber til Arriva Danmark i form af den tyske kapitalfond Mutares.

En kapitalfond med speciale i at vende skuden hos underdrejede virksomheder og få dem økonomisk oven vande igen for derefter at sælge dem igen med profit.

Der skulle imidlertid gå mere end et halvt år, før salgsprocessen var endelig godkendt, og Arriva i Danmark kunne skifte hænder. Men den 15. maj 2023 kunne skiftet endeligt erklæres for gennemført.

Og det var her, Marianne Bøttger følte behov for at sige tak til medarbejderne for at have holdt ud. For stadig at være der.

”Det har været nogle hårde år, som også påvirkede mig personligt, fordi medarbejderne bare er det vigtigste asset. Som direktør er jeg tæt på, jeg er synlig, og jeg kender rigtig mange af dem, og det at sige farvel til medarbejdere, som man har kendt gennem en lang, lang årrække, er hårdt,” siger hun.

I en femårig periode fra 2018 og frem blev antallet af medarbejdere i Arriva Danmark da også næsten halveret til ca. 1600 ansatte.

Efter ejerskiftet gik endeligt igennem, har man imidlertid haft travlt med at skabe forandringer i selskabet. 

Man har lukket delebilsselskabet Share Now, der var en massiv underskudsforretning. De to afdelinger, som busdivisionen var delt op i, er blevet lagt sammen til én, mens den øverste ledelse er skrumpet fra ni til fem personer. 

Derudover er navnet også blevet skiftet, da man i foråret udskiftede Arriva med Gocollective.

Senest har man rejst et trecifret millionbeløb gennem en obligationsudstedelse, ligesom man også har vundet flere af de udbud af busruter, man har deltaget i.

”Nu er vi her, og det er bare en helt anden følelse,” siger Marianne Bøttger.

Gocollective forventer at få vendt de seneste år med underskud til et overskud allerede i år. Og få sagt endegyldigt farvel til de svære år.