DAT kom gennem coronaår med overskud

Den danske luftfartskoncern DAT Holding kom gennem 2020 med et overskud på 4,5 mio. kr., efter at corona-støtte og et salg af Norwegian-aktier har hjulpet DAT med at holde skindet på næsen.
Det skriver branchemediet Check-in.
Omsætningen dykkede 58 pct. til 428,3 mio. kr., mens driftsresultatet landede på et underskud på 162,5 mio. kr. mod et overskud i 2019 på 29,1 kr.
Dog blev overskuddet sikret i 2020 på baggrund af en række ekstraordinære indtægter.
DAT-koncernen modtog nemlig 127,6 mio. kr. i coronastøtte, mens afsluttede leasingkontrakter indbragte 44,5 mio. kr.
Den sidste del henlægger sig ifølge Check-in til en kontrakt til en værdi af 21 mio. euro med Norwegian, som DAT indgik i slutningen af 2019. Her blev det aftalt, at DAT skulle beskæftige to fly for det norske selskab frem til 2021, men den kontrakt kunne Norwegian ikke overholde.
I forbindelse med konverteringen af Norwegians gæld til aktier modtog DAT en større aktiepost i selskabet, som efterfølgende blev solgt for cirka 40 mio. kr., skriver mediet.
SAS-datterselskab har brug for redningskrans: Taber kvart milliard